Billederne står ikke så skarpt under produktionen, men bare rolig, det bliver bedre i den færdige kalender.

Smartphoto A3-kalender

Smartphoto har mange fine designs til din kalender, og det færdige resultat er flot.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Smartphoto
7.3

Tjenesten Smartfoto giver dig mange designs at vælge imellem, når du skal fremstille din egen fotokalender, og det er nemt få din kalender til at se flot og personlig ud.

Smartphoto har ikke et program til pc’en, hvor du kan udforme din kalender, så du er nødt til at designe din kalender på firmaets hjemmeside direkte i din webbrowser, men det fungerer nu også uden problemer.

Du skal bare vælge et design som udgangspunkt og uploade dine billeder, og så er du i gang!

Billederne vises i lav opløsning, når du arbejder med din kalender. Det får brugergrænsefladen til at føles hurtig, når du rykker rundt på dine billeder mellem siderne i kalenderne, men du kan godt komme i tvivl, om dine fotos nu også er skarpe nok. Der er en knap, der hedder “Vis produkt”, men det forstørrer bare kalenderen en smule uden at vise billedet i høj opløsning.

Da vi var færdige med vores kalender og klikkede os videre til bestillingen, fik vi en advarsel, om at et af billederne var i for lav opløsning. Det var svært at se undervejs, når alle billederne var lidt slørede, og der kun var en svag lysegrå markering på det lavt opløste billede.

Den færdige kalender i A3-format ankom efter 12 dage inklusiv to weekender. Det er længe at vente, når man bare gerne vil have sin kalender med det samme, og det var da også et par dage mere end lovet ved bestillingen.

Kalenderen lå i en i en tynd papkuvert. Da vi hev det færdige resultat ud af indpakningen, kunne vi glæde os over, at de billeder, der var slørede og uskarpe under produktionen, nu stod skarpt i flotte farver. Desværre var kalenderen blevet bøjet undervejs. Kalendersiderne kunne rettes ud, men den snoede metalbøjle, der holdt sammen på siderne, blev aldrig helt god igen.


+ Kalender i god kvalitet

+ Mange designs

– Fotos vises i lav arbejdsopløsning

– Dårlig indpakning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Smartphoto har mange fine designs til din kalender, og det færdige resultat er flot.

Specifikationer

Mærke
Smartphoto
Produkttype
Fotokalender
Mål
A3