Med Epos GSX 300 på bordet har du altid volumen-knappen inden for rækkevidde.

Epos GSX 300

Epos GSX 300 er et godt eksternt lydkort, der kan forbedre lyden på din pc, hvis du har problemer med intern støj.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #EPOS
9.1

Lydkort er standardudstyr i en pc i dag, men der kan alligevel være gode grunde til at bruge et eksternt lydkort som Epos GSX 300.

Lydkortet vil i mange tilfælde kunne forbedre lydkvaliteten fra computeren – særligt hvis du har problemer med elektronisk støj i lydsignalet. Under alle omstændigheder, så er det rart at kunne skrue højt op for lyden, og det kan du med Epos GSX 300.

Der er ikke så meget, du kan gøre direkte på enheden. Der sidder en stor volumenknap, der giver lige tilpas modstand, når du drejer på den. Ved siden af den sidder en lidt mindre knap til at skifte mellem stereo og surround-lyd eller forskellige lydprofiler, og det er sådan set det hele.

Heldigvis er der et supplerende program, som du kan køre på pc’en. Det giver mange flere muligheder for at indstille lyden, som du vil have den – både i højtalere og mikrofon. Du kan fx vælge om lyden i dit headsets mikrofon skal være “varm” eller “klar”. Forskellen er markant, og din stemme lyder henholdsvis blødere eller mere tydelig. Det er ret praktisk, hvis der er problemer med at høre, hvad du siger i en videosamtale.

Det er en stor fordel, at lydkortet får strøm via samme USB-kabel, som du bruger til at modtage lyddata fra din computer. Så slipper du også for at skulle slæbe på et ekstra kabel og en strømforsyning, hvis du vil tage lydkortet med dig. Desværre benytter USB-tilslutningen på bagsiden den noget bedagede Micro-USB-standard.

Lydkortet er lille og let, men gummifødderne får den alligevel til stå godt fast på bordet, og det er en rar oplevelse at skrue op og ned for lyden uden at skulle finde en tast på tastaturet eller rode rundt i systembakken i Windows.


+ God lyd

+ Solidt bygget

– Forældet USB-standard

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Epos GSX 300 er et godt eksternt lydkort, der kan forbedre lyden på din pc, hvis du har problemer med intern støj.

Specifikationer

Mærke
EPOS
Produkttype
Eksternt lydkort
Mål
16,9 x 14,2 x 5,7 cm
Tilslutning
Micro-USB