SAMSUNG GEAR VR
Superdyr oplevelse af kunstig virkelighed
Ligesom 3D var det helt store salgsparameter for få år siden, er Virtual Reality (VR) – altså fx spil og film, hvor du selv har en oplevelse af at være midt i handlingen – i dag et stærkt argument for at trække penge ud af din tegnebog.
Samsungs VR-briller hedder Gear VR, og er i virkeligheden blot en plastikskal, hvor du skal indsætte din Samsung-telefon. Derefter bruges dens skærm i stedet for de små skærme, der findes i andre VR-briller. Princippet er det samme som med Googles papbriller, Google Card-board, som kan købes for 50 kroner, men med Gear VR er telefonen godt fastspændt og risikerer dermed ikke at ryge på gulvet.
I den tilhørende app er der masser af fascinerende spil og videoer – både gratis og indhold, der koster penge – og indholdet er generelt af en meget bedre kvalitet end det, du finder til Google Cardboard. Du kan fx hente titlen Jurassic Park, hvor du er placeret i en regnskov med en sovende dinosaur lige foran dig. Efter lidt tid vågner den og kommer hen og snuser til dig. Det lyder måske ikke som manuskriptet til en Hollywood-film, men når du via brillerne kan dreje hovedet og se alle omgivelser, virker det, som om du er til stede i regnskoven.
På samme måde kan du fx hente indhold fra verdensrummet eller opleve flyveture i Sibirien. På siden af Gear VR er der kontrolknapper til spil og en tilbageknap. Du styrer markøren på skærmen ved at bevæge hovedet. Samsung Gear VR er komfortabelt at have på i længere tid, men jeg oplevede desværre, at VR-brillerne duggede til på indersiden. Desuden er prisen simpelthen for høj.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
VR-briller, der kræver Samsungtelefon eller -tablet og desværre er alt for dyre.
Specifikationer
- Mærke
- Samsung
- Produkttype
- VR-brille
- Mål
- 20,2 x 11,6 x 9,3 cm
- Vægt
- 318 gram uden telefon
- Tilslutning
- USB
- Andet
- Virker med: Galaxy S6/S6 Edge, S7/S7 Edge og Note 5