Måtten er tæt på at være kvadratisk, men den fås også i en meget bredere version, som både mus og tastatur kan stå på.

Razer Strider – Large

Razer har fremstillet en musemåtte i meget høj kvalitet, men du får også lov til at betale for fornøjelsen.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Razer
10.0

Razer Strider er en udsøgt måtte til din computermus, men prisen er helt skør.

Den velvoksne Large-udgave, som vi testede, er 45 x 40 centimeter og rager et par millimeter op over bordet. Måtten er helt ensfarvet, og der er blot syet et lille lysegrønt Razer-logo ind i kanten ved det ene hjørne.

Razer Strider udstråler kvalitet på alle områder. Den er fuldstændig skridsikker takket være den gummibelagte underside. Kanterne er dækket af en flot og fejlfri syning, og måtten er så tyk, at den er blød og behagelig at hvile hånden på.

Den glatte overflade får musen til at glide så ubesværet, at det nærmest føles, som om den svæver. Det øverste lag er væskeafvisende materiale. Vi dryppede forsøgsvis en smule friskbrygget kaffe på måttens overflade, og det var lige til at tørre af igen uden synlige spor.

Det bliver nok svært at finde en bedre måtte til din mus end Razer Strider, men det er nemt at finde en billigere måtte i næsten lige så god kvalitet, for prisen er skruet helt i vejret her.


+ Udsøgt kvalitet

+ Helt skridsikker

– Voldsomt dyr

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Razer har fremstillet en musemåtte i meget høj kvalitet, men du får også lov til at betale for fornøjelsen.

Specifikationer

Mærke
Razer
Produkttype
Musemåtte
Mål
45 x 40 cm