Nanoleaf Aurora
Smart lyssystem til det digitale hjem.
Indimellem finder man sig som tester i en situation, hvor man er imponeret over et produkt, hvis det ikke bare var for én lille detalje, der trækker det hele ned i middelmådigheden.
Det er tilfældet med Nanoleaf Aurora. Aurora består i udgangspunktet af 9 flade trekantede paneler, der kan sættes sammen i forskellige kombinationer til at skabe en unik lysintallation lige til at hænge op på væggen.
Med den tilknyttede app, der fås både til iPhone og Android, kan du let vælge farven på hver enkel trekant eller vælge ud fra et væld af forudbestemte mønstre der lyser eller blinker, og lyset kan sågar styres med stemmen. Synkroniseringen mellem appen og Aurora gik relativt smertefrit. Dog med enkelte fejlmeldinger, der var svære at blive kloge på. Men efter et par forsøg reagerede lysene prompte, når jeg trykkede på app’en.
Let at samle
Selvom det kræver en del samling, tog det ikke to mand mere end 30 minutter fra pakken var åbnet, til at den samlede lampe lå klar på bordet i det mønster vi havde valgt.
Lampen skal sættes op på væggen med dobbeltklæbende tape – her burde producenten havde truffet et andet valg. Umiddelbart var det let at hænge lampen op på væggen, men på testerens savsmuldstapet var glæden kort. Der gik kun få timer fra den var hængt op til den røg på gulvet med et brag. Det havde været ønskværdigt om man også havde mulighed for at skrue panelerne op på væggen. Som det er nu, kan denne ellers imponerende lampe kun anbefales til helt flade vægge.
+ Flot effekt
+ Kan styres med stemmen
+ Nem betjening
– Usikkert ophæng
Kan købes her:
OPDATERET 5.10.2017
Siden vores test af Nanoleaf Aurora har firmaet bag suppleret lyspanelerne med et mere sikkert ophæng, der skrues ind i væggen, og derfor også virker på mere ru overflader.
Det nye ophæng kan tilkøbes her:
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Nanoleaf Aurora er overvældende flot og imponerede let at installere og bruge.
Specifikationer
- Mærke
- Nanoleaf
- Produkttype
- Intelligent lyssystem
- Mål
- 21 x 24 cm per panel
- Vægt
- 21 gram per panel
- Tilslutning
- Via App til både iPhone og Android
- Andet
- Startpakken rummer 9 paneler, men strømforsyningen kan trække helt op til 30 paneler