Mophie Speedport 120 kan også oplade en bærbar pc.

Mophie Speedport 120

Mophie Speedport 120 leverer strøm til nærmest al elektronik via et USB-kabel.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Mophie
9.7

Mophie Speedport 120 er en kærkommen hjælpende hånd til alle os, der er trætte af at slæbe rundt på en samling af opladere til al vores batteridrevne elektronik.

Der sidder hele fire USB-porte i Mophie Speedport 120. Tre af dem er USB-C, mens den sidste er en god, gammeldags USB-A-port.

Tallet “120” i navnet henviser til, at laderen kan levere op til 120 watt fordelt på portene. De to øverste porte kan levere 100 watt hver, men jo altså ikke på samme tid. Den sidste USB-C-port lader med 20 watt og USB-A-porten er på 12 watt.

100 watt er rigeligt til at drive din bærbare computer, hvis den har USB-opladning med den opladningsstandard, der hedder USB-C PD. Du er faktisk så godt dækket ind med de fire porte i Mophie Speedport 120, at der stort set ikke er noget elektronik med USB-opladning, som du ikke kan oplade.

Vi brugte opladeren sammen med både en bærbar pc, en iPad og en smartphone, og Mophie Speedport kunne uden problemer lade alle tre op på samme tid – endda uden at blive særlig varm under eksperimentet, selv om vores USB-strømmåler viste en samlet belastning på omkring 90 watt.  

 Opladeren er ekstremt kompakt, når man tager i betragtning, at den har fire USB-porte og leverer så meget elektricitet, som den gør. På trods af størrelsen er den alligevel forholdsvis tung, så vi var glade for, at den ikke har et fastmonteret stik til at sætte direkte i kontakten. I stedet følger der et kabel med, så du kan lægge Mophie Speedport 120 fra dig på en hylde eller en reol sammen med alle de ting, du skal have ladet op.


+ 120 watt til dit udstyr

+ Kan oplade din bærbare pc

– Forholdsvis tung

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Mophie Speedport 120 leverer strøm til nærmest al elektronik via et USB-kabel.

Specifikationer

Mærke
Mophie
Produkttype
USB-oplader
Mål
8 x 8 x 3,5 cm
Vægt
453 g
Tilslutning
3 x USB-C, 1 x USB-A