Opladeren fylder mindre end den type, der bruger en gribeklo til at holde fast i telefonen.

Mophie Snap+ Wireless Vent Mount

En praktisk trådløs oplader til bilen. Den holder fint fast i din mobiltelefon med magneter.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Mophie
9.0

Mophie Snap+ er en smart, trådløs oplader til bilen. Den holder fint fast i din mobiltelefon med magneter.

Opladeren skal klemmes fast i en af lamellerne i din bils ventilation. Den griber godt fast, men er også nem at tage af igen ved at trykke på begge sider af fjedermekanismen, der holder den på plads.

Strømmen leveres af et kabel, der skal trækkes ned til bilens strømudtag. Heldigvis følger adapter og kabel med i pakken.

Hvis du har en iPhone 12 eller 12 Pro, kan du bruge laderen med det samme. Disse telefoner har nemlig MagSafe, som er Apples teknologi, der sørger for, at en magnetisk oplader uden videre kan klikkes fast bag på telefonen.

Til alle os med en telefon uden MagSafe medfølger der et magnetisk klistermærke, som er lige til at sætte bag på din telefon – den skal selvfølgelig stadig have indbygget trådløs opladning.

Opladningshastigheden på vores testtelefon svarede til det, vi har målt på en trådløs oplader til at stille på bordet. Det betyder, at du forholdsvis hurtigt kan få opladet din telefon, mens du kører.

Det eneste irritationsmoment er, at laderen blokerer for ventilationen i bilen. Om vinteren vil det nok være en god idé at lukke for det ventilationsudtag, du har hængt telefonen i, så du ikke risikerer, at den overopheder, hvis du fx bruger GPS-navigation og musikstreaming, mens der blæses varm luft ud på bagsiden af telefonen.


+ Magnetisk holder

+ Hurtig opladning

– Blokerer for ventilation

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

En praktisk trådløs oplader til bilen. Den holder fint fast i din mobiltelefon med magneter.

Specifikationer

Mærke
Mophie
Produkttype
Trådløs oplader
Tilslutning
USB-C