Den indstillede temperatur vises tydeligt med lysdioder.

Hombli Smart Radiator Thermostat

Hombli Smart Radiator Thermostat er en effektiv opdatering af din gamle radiator.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Hombli
9.3

Det tager kun et øjeblik at udskifte en gammel, “dum” radiatortermostat med en topmoderne smarthome-termostat fra firmaet Hombli. Alt, hvad du skal bruge, ligger klar i æsken, når du åbner den. Her er både batterier, og den lille hub, som termostaterne bruger til at få adgang til dit netværk. I det sæt, vi testede, var der i alt to termostater og en bridge.

Vi satte batterierne i termostaten og skruede den på radiatoren. Fem minutter senere havde vi forbindelse til termostaten via Hombli app’en på vores testtelefon. Hvide lysdioder på termostaten viser den indstillede temperatur, og du kan både indstille temperaturen ved at skrue på termostaten og ved hjælp af app’en.

Vi slog Wi-Fi fra på telefonen og kunne stadig styre termostaten ved hjælp af mobildata, så du kan i princippet indstille temperaturen i dit hjem, uanset hvor du er.

Ved at koble Hombli Smart Radiator Thermostat sammen med Google Home, kan du styre temperaturen ved at give mundtlige ordrer til Google Assistent så som: “Indstil temperaturen i stuen til 20 grader”. I app’en kan du også indstille et tidsskema, så der fx bliver skruet op for varmen, lige inden du vender hjem fra ferie. Termostaten kører et særligt program, der forhindrer tilkalkning af radiatoren. Det sker ved, at der automatisk åbnes for radiatorventilen i 30 sekunder hver anden uge.

Termostaterne kan registrere, hvis temperaturen i rummet falder pludseligt på grund af et åbent vindue. Så kan den indstilles til at stoppe opvarmningen med det samme for at spare på energien.

App’en gemmer oplysninger om temperatur og om de tidspunkter, radiatoren er blevet opvarmet. Så kan du følge dit energiforbrug på en overskuelig graf.

Termostaterne er fremstillet i solide materialer, og de var betydeligt flottere end de gamle, lidt gulnede eksemplarer, der sad på radiatoren i forvejen. I modsætning til en typisk termostat skal du ikke have godt fast og dreje hele mekanismen. Der sidder et lille hjul i enden, som du kan rotere med en let berøring.

Der sidder kun to stk. almindelige AA-batterier i den smarte termostat, men fordi den bruger en strømsvag udgave af Bluetooth til at kommunikere med bridgen, er der alligevel strøm nok til op til halvandet år.


+ Du får styr på opvarmingen

+ Solidt bygget

+ Kan slukke automatisk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hombli Smart Radiator Thermostat er en effektiv opdatering af din gamle radiator.

Specifikationer

Mærke
Hombli
Produkttype
Termostat
Mål
10,8 x 9,2 x 6 cm