Hombli Smart LED Strip
Hombli Smart LED Strip giver et flot lys, og det er nemt styre mønstrene ved hjælp af den tilhørende app.
Hombli Smart LED Strip gør det nemt at installere flerfarvet lys under fx en hylde. LED-lyset er fordelt på en fem meter lang strimmel, og den del af installationen, der tager længst tid, er den fysiske opsætning. Bagsiden af Smart LED Strip er dobbeltklæbende, så du skal bare trække beskyttelsen af og trykke bagsiden op mod den rengjorte overflade, du vil sætte den fast på. LED-strimlen er så praktisk indrettet, at du blot kan klippe den over, så den passer i længden til dit belysningsprojekt.
Herefter kan du gå i gang med at få Smart LED Strip til at virke med Homblis app på din telefon. Den del af processen tog os kun et par minutter, og så var vi klar til den sjove del med at indstille lyset i dets 16,7 millioner farver. Hombli Smart LED Strip kobler sig direkte på dit trådløse netværk, så har ikke brug for en særlig hub for at få forbindelse.
Selve plastikstrimlen med LED-lyset er ikke så pæn i slukket tilstand, så den gør sig bedst som skjult, indirekte belysning under eller bag noget andet. Her fungerer den til gengæld også perfekt med en nærmest uendelig mængde flotte farvekombinationer at vælge imellem.
Homblis app er overskuelig at finde rundt i, og det er ingen sag at ændre lyset eller indstille timere til automatisk tænding og slukning. Vi koblede uden problemer lysstrimlen til Google Home, så vi kunne styre lyset med mundtlige kommandoer, og lyset kunne også styres med en lille forsinkelsse, når vi ikke var koblet på det trådløse netværk derhjemme. I princippet kan du styre lyset, når du sidder på en bar under sydens palmer – så længe du bare har internetadgang.
+ Nem opsætning
+ Længden tilpassses nemt
+ Overskuelig app
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Hombli Smart LED Strip giver et flot lys, og det er nemt styre mønstrene ved hjælp af den tilhørende app.
Specifikationer
- Mærke
- Hombli
- Produkttype
- Lysstrimmel
- Mål
- 5 m
- Tilslutning
- Wi-Fi