Det er nemt at indstille farverne i Homblis pære.

Hombli Smart Bulb E27 RGB + CCT

Pæren fra Hombli giver dig over 16 millioner farver i en automatiseret smart pære til en god pris.

af Morten Skeldal Østergaard #Diverse #Hombli
8.1

Hombli Smart Bulb er et udmærket alternativ til de dyre pærer fra Philips Hue.

Der findes et væld af smarte pærer, du kan styre med din telefon. Homblis pære og app ligger et sted i midten, både hvad angår pris og kvalitet. Pæren er betydeligt billigere end den førende konkurrent, Philips Hue, hvis kulørte pærer snildt kan koste over 50 procent mere.

Hombli Smart Bulb er usædvanlig let, og man får lidt fornemmelsen af, at materialerne ikke er af den bedste kvalitet. Det føles nærmest, som om der ikke er noget inde i plastikkuplen. Pæren virker nu alligevel fint nok, når først den er skruet i en E27-fatning, og der er oprettet forbindelse til Homblis app. Der slukkes og tændes øjeblikkeligt, når du trykker på power-knappen i app’en.

Lyset har en god styrke, og du kan indstille det i over 16 millioner farver. Homblis app er ikke helt på niveau med Philips Hue, men den er bedre end fx IKEA’s. Du kan styre alle Homblis andre smart lys-produkter fra app’en, og der er gode muligheder for at automatisere belysningen af dit hjem. Du kan fx indstille lyset til at tænde, når solen går ned. App’en justerer selv solnedgangstidspunktet i løbet af året, så du slipper for at ændre tidspunktet for at få det til at passe. Du kan også indstille lyset til at slukke, når du forlader dit hjem. Det kræver bare, at du deler din telefons placering med Hombli-app’en.


+ Udmærket app

+ Godt lys

– Føles “billig”

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Pæren fra Hombli giver dig over 16 millioner farver i en automatiseret smart pære til en god pris.

Specifikationer

Mærke
Hombli
Produkttype
Smart pære
Tilslutning
E27-fatning