EPOS B20
EPOS B20 giver dig flotte lydoptagelser på pc'en, uanset om det er i videosamtaler, podcast eller noget helt tredje.
Epos B20 både lyder og ser ud som en professionel mikrofon.
Den sluttes til computeren med et USB-kabel, og så installeres de nødvendige drivere automatisk.
Vi brugte mikrofonen til videosamtaler og til at optage et afsnit af en podcast, og mikrofonen leverede en flot lyd i begge tilfælde. Ved at dreje på en knap kan du vælge mellem fire optagemønstre, så B20 fx kun optager lyde fra området lige foran den. Det løste vores indledende problemer med generende rumklang i lyden, da den optog fra hele rummet omkring den.
B20 er ret følsom, og den opfangede det, hver gang vi kom til at skubbe til bordet, den stod på. Hvis man er slem til at gøre den slags, kan B20 også hænges op eller sættes på et stativ.
Til gengæld er mikrofonen ikke slem til overdrive stødlyde som i ord, der begynder med bogstavet P. Det har vi ellers oplevet i andre USB-mikrofoner, der ikke har været udstyret med et eksternt filter til at modvirke den slags.
B20 er solidt bygget og flot designet, så den tager sig også godt ud i en YouTube-video, hvis du skulle få lyst til at bruge den til den slags.
Prisen er høj, men vi har også set mikrofonen på tilbud til lidt over halvdelen af den vejledende pris, som vi har angivet her.
+ God lydoptagelser
+ Solidt bygget
– Høj pris
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
EPOS B20 giver dig flotte lydoptagelser på pc'en, uanset om det er i videosamtaler, podcast eller noget helt tredje.
Specifikationer
- Mærke
- EPOS
- Produkttype
- Mikrofon
- Mål
- 27,5 x 18 x 10,4 cm
- Tilslutning
- 2,9 meter USB-kabel