
Dreame L40 Ultra
Dreame L40 Ultra er nem at indstille, så den stort set klarer sig selv. Den er dog bedst til let rengøring.
Dreame L40 Ultra er en lille, rund robot, der både støvsuger og vasker gulv uden den store menneskelige indblanding.
Når du tænder den for første gang, kører den en tur og kortlægger alle husets rum ved hjælp af laserteknologi og et kamera. Du kan se det detaljerede kort i Dreame-app’en på din telefon. Både gulvtæpper, ledninger og sko bliver markeret.
Robottens rengøringsture rundt i huset styres fra app’en. Den er fint oversat, og det er nemt at finde rundt i alle funktionerne. Du kan blandt andet tidsindstille rengøringen, og du kan også bede robotten om kun at gøre rent i et bestemt rum.
Støvsugeren har en god sugeevne, og en lille arm med en minibørste sørger for, at der også fjernes snavs fra hjørnerne.
L40 Ultra vender ofte tilbage til sin basestation for at blive tømt for støv. Her skifter den også beskidt vand ud med rent ved hjælp af basestationens to store tanke. Du får besked både i app’en og med en højtalerstemme, når det er tid til at tømme den beskidte tank eller fylde rent vand i den anden.
Gulvvask fungerer også fint, hvis det bare er daglig smårengøring. Hvis en plet på fliserne har fået lov til at tørre ud, har robotten dog ikke den fornødne knofedt til at fjerne den helt.
+ Brugervenlig app
+ Grundig kortlægning af hjemmet
– Kun egnet til let rengøring
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Dreame L40 Ultra er nem at indstille, så den stort set klarer sig selv. Den er dog bedst til let rengøring.
Specifikationer
- Mærke
- Dreame
- Produkttype
- Robotstøvsuger
- Mål
- 35 x 35 x 10,4 cm
- Vægt
- 13,1 kg
- Tilslutning
- Wi-Fi