Creative Sound Blaster X3
Creative Sound Blaster X3 spiller godt og højt, og du har mange muligheder for at styre lydens udtryk.
Creative Sound Blaster X3 giver dig sublim lyd til pc’en – uanset om du vil have surroundlyd eller bare tilslutte et par hovedtelefoner.
X3 er egentlig bare en flad sort kasse med en stor drejeknap i midten, men indeni sidder faktisk et komplet lydkort til din pc. Den slags er normalt monteret indenbords i computeren, men der kan være forskellige fordele ved at trække lydbehandlingen ud i et eksternt lydkort. Du undgår fx elektronisk støj fra andre komponenter i computeren, som kan høres som en svag knitren i lyden.
På bagsiden af X3 sidder hele syv ind- og udgange. Her kan du slutte din subwoofer og dine surround-højtalere til. Du kan også tilkoble en lydkilde via en analog indgang, og så er der en optisk indgang og et USB C-stik til strøm og dataoverførsel fra pc’en.
Resultatet er en ren og flot lyd. Hvis du bruger hovedtelefoner, så forstærker X3 signalet fra pc’en, så du kan skrue meget højt op.
Det er rart med en stor volumenknap på bordet, så man hurtigt kan skrue op og ned for lyden. Du kan også lukke helt for lyden med et tryk på toppen af drejeknappen. Med de tre knapper kan du fx ændre hvilken indgang, der skal afspilles fra eller du skifte mellem forskellige lydprofiler – alt efter om du hører musik, ser film eller noget helt tredje.
Betjeningen er ikke så intuitiv, men den lille tosiders manual giver heldigvis et fint overblik over funktionerne. Du kan også styre lydindstillingerne med en app på din telefon via Bluetooth. Du kan dog ikke afspille trådløst via Bluetooth.
+ God lydkvalitet
+ Spiller højt
+ Mange afspilningsmuligheder
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Creative Sound Blaster X3 spiller godt og højt, og du har mange muligheder for at styre lydens udtryk.
Specifikationer
- Mærke
- Creative
- Produkttype
- Eksternt lydkort
- Mål
- 129 x 129 x 40,6 mm
- Vægt
- 330 gram