Airthings Wave Mini
Wave Mini holder øje med dit indeklima og giver besked, når det er tid til at lufte ud.
Wave Mini er en lille hvid plastikdims med en diameter på 10 centimeter. Indeni sidder et udvalg af sensorer, så du løbende kan få klar besked om dit hjems indeklima.
Det kræver bare et enkelt vink med hånden over den nye Wave Mini for at finde ud af, om indeklimaet er blevet så dårligt, at det er tid til en ordentlig udluftning. En farvet ring advarer med rødt, hvis andelen af skadelige partikler i luften har nået et kritisk niveau. Målingerne kan aflæses mere præcist ved hjælp af den gratis app til Android og iPhone/iPad. App’en er brugervenlig og elegant, men aflæsningen sker via Bluetooth, så du er nødt til at være tæt på Wave Mini for at få forbindelse. Hvis du vil kunne aflæse resultaterne fra Wave Mini, når du ikke er hjemme, skal du investere i en særlig hub fra det norske firma Airthings, der står bag Wave Mini.
Wave Mini kan måle tre ting: temperatur, luftfugtighed og indholdet af forurenende partikler fra fx møbler og byggematerialer. Vi har tidligere testet de mere alsidige (og dyrere) Wave-produkter fra Airthings, som blandt andet også kan måle radon-niveauet i dit hjem. Men hvis du fx bor på fjerde sal, så er der ikke så stor grund til at være nervøs for radonniveauet, der falder naturligt, jo højere du befinder dig over jorden.
+ God app
+ Lille og diskret
– Skal aflæses fra hjemmet
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Wave Mini holder øje med dit indeklima og giver besked, når det er tid til at lufte ud.
Specifikationer
- Mærke
- Airthings