ABUS Touch
ABUS Touch er ikke nem at indstille, men den er solid og kan bruges uden af nøgle af op til 20 personer.
ABUS Touch er et forsøg på at give den klassiske hængelås en snert af det 21. århundrede. I stedet for en nøgle skal du nemlig bruge dit fingeraftryk for at låse hængelåsen op.
Det kan fx være en fordel i en forening, hvor mange personer har brug for at kunne låse den samme lås op. ABUS-låsen kan gemme fingeraftryk fra op til 20 personer, hvor af de to første automatisk bliver udnævnt til administratorer, som har rettigheder til at godkende nye brugere og nulstille låsen, så alle brugere slettes.
Det er en stor ulempe, at du ikke kan slette enkelte brugere. Du er tvunget til at nulstille låsen til fabriksindstillinger og derefter oprette alle brugere på ny. Derfor fungerer hængelåsen bedst, hvis der er en fast gruppe brugere.
Indstillingen af låsen er ret besværlig. Låsen kan kun kommunikere med dig ved hjælp af en lysende ring i tre farver supplereret af små hyletoner. Det er indimellem lidt frustrerende, når låsen ikke blinker og opfører sig, som manualen siger, den vil. Det havde været rart, hvis låsen var ledsaget af en smartphone-app, så du nemmere kunne oprette og slette brugere.
Låsens ydre er særdeles solidt, og den er også vandtæt, så den kan bruges udendørs. Vi forsøgte os med at gøre skiftevis fingre og lås våde, og det var ingen succes. Fingeraftrykslæseren kunne ikke genkende fingeren, før alt vand var tørret af igen.
Ved almindeligt brug fungerer alt, som det skal. Fingeraftrykslæseren er hurtig, og låsebøjlen klikker op, så snart du har lagt fingeren på pladen.
+ Bundsolid lås
+ Hurtig aflæsning (i tørvejr)
– Svær at administrere
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
ABUS Touch er ikke nem at indstille, men den er solid og kan bruges uden af nøgle af op til 20 personer.
Specifikationer
- Mærke
- Abus
- Produkttype
- Hængelås med fingeraftrykslæser
- Mål
- 10 x 4,5 x 2,3 cm
- Andet
- Bruger 1 x CR2-batteri (medfølger)