Computeren på bagsiden er godt gemt bag den slanke skærm.

MSI Pro24X 10M

MSI's alt-i-én pc er et praktisk og kompakt redskab til kontorarbejde.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #MSI
8.1

MSI’s nye all-in-one computer er en praktisk pc til dig, der ikke vil have for meget elektronikrod på skrivebordet.

En all-in-one pc er en computer, der er bygget sammen med skærmen. I MSI Pro24X 10M er computerens komponenter pakket så effektivt, at det er svært at få øje på computerdelen, når man står foran skærmen. Den ellers meget tynde skærm buler ud for neden på bagsiden, og det er her, selve computeren er placeret.

Computerens indmad ligger pakket lige så tæt som i en bærbar, og det har selvfølgelig indflydelse på, hvad der er blevet plads til. Processoren er fx en strømbesparende — og dermed også køligere — model fra Intel. Den er ikke overvældende hurtig, og det begrænser, hvad du kan bruge computeren til. Der er heller ikke en dedikeret grafikchip til afvikling af spil. Derfor er Pro24X 10M også først og fremmest en pc til almindelige, dagligdags kontoropgaver.

Windows starter hurtigt op takket være SSD’en, der er det primære drev. En gammeldags harddisk på 1 TB sørger på den anden side for, at du har plads til nok til alle dine filer.

Den kun 6,2 mm tykke skærm giver et godt og lysstærkt billede, og det samlede indtryk af MSI Pro24X 10M er, at det er godt arbejdsredskab, hvis du har brug for en stationær computer, der ikke fylder alverden.

Selv om computeren er meget kompakt, så er der stadig mulighed for at opgradere enkeltdele, hvis du får brug for det. En lille låge i den ene side gemmer på harddisken, som lige kan hives ud og udskiftes.

Tilslutningsmulighederne er bedre end i en typisk bærbar pc. Her er både USB-porte i siden og på bagsiden, og der er også blevet plads til en HDMI-port til tilslutning af en ekstra skærm. Som noget lidt specielt i denne type computer, så har bagsiden fire såkaldte VESA-huller, som er beregnet til at hænge skærmen op på væggen med. Så mister du bare adgang til de fleste af computerens tilslutninger.


+ Slank

+ Kan opgraderes

– Ikke så hurtig

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

MSI's alt-i-én pc er et praktisk og kompakt redskab til kontorarbejde.

Specifikationer

Mærke
MSI
Type
All-in-One pc
Processor
Intel Core i5-10210U, 1,6 GHz
Hukommelse (RAM)
8 gigabytes
Lagerplads
256 SSD + 1 TB harddisk
Skærmstørrelse
23,8
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
USB-porte
2 x USB 2.0, 4 x USB 3.1 Gen 1 (en af dem er hurtigtopladende)
Tilslutninger
HDMI
Netværk
Wi-Fi 5
Mål
53,8 x 17 x 40 cm
Vægt
4,44 kg
Touchskærm
Nej
Styresystem
Windows 10 Home