Kabinettet er meget stort.

MSI Codex XE Plus 9SC-298EU

MSI's computer er ikke bare hurtig. Den er også godt skruet sammen og nemt at opdatere, hvis du skulle få lyst til det senere.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #MSI
9.1

Når de store computerproducenter laver stationære computere, foregår det ofte efter nogenlunde samme principper, som hvis det var en bærbar: Alting bliver samlet og nogle gange endda limet, så det er meget svært for os brugere at udskifte noget senere hen. Sådan er det heldigvis IKKE i Codex XE-computeren fra MSI.

Hvis du fjerner et par skruer og åbner pc’ens sorte kabinet, mødes du af synet af en klassisk stationær pc. Her er masser af plads til både flere harddiske og mere ram, og selv om grafikkortet optager to PCI Express-sokler, er der stadig fire ledige pladser, så du nemt kan udvide computeren med ekstraudstyr.

Strømkablerne, som i nogle pc’er kan være trukket hulter til bulter eller viklet uhjælpeligt ind i kabinettets kringelkroge,  er her ordnet pertentligt med plastikstrips, som er nemme lige at klippe op, hvis du får brug for at udskifte komponenter. Det er i dén grad en computer, der er bygget til at kunne holde i mange år, for det er nemt at opgradere eller udskifte defekte dele hen ad vejen.

Computeren er forholdsvis stille. Det eneste, der for alvor kan høres, er grafikkortets enlige blæser, og den larmer først og fremmest, når kortet virkelig sættes på hårdt arbejde. Toppen af kabinettet er fyldt med huller for at give lidt ekstra udluftning.

MSI Codex XE er ekstremt hurtig. Særligt SSD-drevet løber fra de fleste konkurrenter, men det er altså lidt ærgerligt, at det ikke har fået selskab af en god, gammeldags harddisk med masser af plads. SSD-drevets 512 gigabytes er lige i underkanten i 2020. Hvis du fx har store mængder billeder og video eller måske spiller på pc’en, bliver du nødt til selv at købe og installere en harddisk i en af de tomme båse i kabinettet.

 

Kan købes her:

www.elgiganten.dk

 


+ Nem at opgradere

+ Meget hurtig SSD

– For lidt lagerplads

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

MSI's computer er ikke bare hurtig. Den er også godt skruet sammen og nemt at opdatere, hvis du skulle få lyst til det senere.

Specifikationer

Mærke
MSI
Type
Stationær pc
Processor
Intel Core i5-9600K, 3,7 GHz
Grafikkort
NVIDIA GeForce RTX 2060 Aero, 8 GB
Hukommelse (RAM)
16 gigabytes DDR4
Lagerplads
512 gigabytes SSD (m.2)
USB-porte
2 x USB 2.0, 6 x USB 3.0, 2 x USB C 3.1
Tilslutninger
eSATA, PS/2
Mål
49,4 x 46,1 x 19,5 cm
Vægt
10,3 kg
Styresystem
Windows 10 Home
CPU Mark
14036
2D Mark
927
3D Mark
13738
Memory Mark
3257
Disk Mark
23619
Benchmark (højest er bedst)
6995