Microsoft Surface Laptop Studio
Du får lov til at betale ekstra for designet, for ydelsen lever ikke helt op til den høje pris.
Microsoft Surface Laptop Studio er en bærbar pc, der stråler af kvalitet og sans for detaljer, men du får altså også lov til at betale dyrt for fornøjelsen.
Selv om det er en hurtig pc, lever dens ydelse ikke helt op til den høje pris. Processoren er fremragende, men både grafikkortet og SSD’en præsterer dårligere, end hvad vi har set i billigere maskiner.
Kabinettet er elegant designet med rene linjer, og det eneste, der for alvor skiller sig ud, er skærmen. Udover at den berøringsfølsomme skærm leverer et flot billede, er den monteret på et nærmest genialt hængsel, så skærmen kan vippes på to akser. Du kan lægge skærmen ned oven på tastaturet, så computeren forvandles til en tablet, og du kan skubbe skærmens underkant frem over tastaturet, så skærmen står perfekt til at se en film eller vise en præsentation.
Computerens største problem er det meget skrabede udbud af porte. Du får kun to USB-C-porte – og altså hverken HDMI til en ekstern skærm eller en USB-A-port til fx en mus. Hvis du bruger udstyr, der ikke tilsluttes via USB-C, er du derfor nødt til at tage en adapter med dig i tasken.
Vi brugte computeren på batteri gennem en hel arbejdsdag, og der var stadig strøm tilbage til et par timers arbejde næste dag. Opladningen sker ved at sætte laderstikket fast med en fiks magnetisk mekanisme, der falder ud af sig selv, hvis du eller en anden skulle komme til at snuble i ledningen.
+ Smart skærmhængsel
+ Hurtig processor
– Dårlig udvalg af tilslutninger
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Du får lov til at betale ekstra for designet, for ydelsen lever ikke helt op til den høje pris.
Specifikationer
- Mærke
- Microsoft
- Type
- Bærbar pc
- Processor
- Intel Core i7-11370H, 3,3 GHz
- Grafikkort
- NVIDIA GeForce RTX 3050 Ti
- Hukommelse (RAM)
- 16 GB
- Lagerplads
- 512 GB SSD
- Skærmstørrelse
- 14,4"
- Skærmopløsning
- 2400 x 1600 pixels
- USB-porte
- 2 x USB-C
- Netværk
- Wi-Fi 6
- Mål
- 32,33 x 22,83 x 1,89 cm
- Vægt
- 1,8 kg
- Batteritid
- 11 timer
- Touchskærm
- Ja
- Styresystem
- Windows 11
- CPU Mark
- 11213
- 2D Mark
- 301
- 3D Mark
- 6574
- Memory Mark
- 2476
- Disk Mark
- 15565
- Benchmark (højest er bedst)
- 3130