Lenovo Yoga Slim 7 Carbon 13IAP7
Yoga Slim Carbon vejer under et kilo og er superslank. Til gengæld må du undvære nogle tilslutninger.
Yoga Slim 7 Carbon lever op til sit navn, for computeren er slank (slim) og fremstillet i kulfiber (karbon) og magnesium.
Det slanke linje og de lette materialer er med til at gøre computeren meget let. Faktisk vejer den kun lige under et kg.
Den er desværre også så slank, at der kun er blevet plads til et skrabet udvalg af tilslutninger i siden af computeren. Faktisk må du nøjes med en USB-C-port i hver side, og den ene er optaget af strømkablet. I kassen sammen med computeren ligger også en lille adapter, der udvider USB-porten til et par skærmudgange og et hovedtelefonstik.
I den ene side er der også placeret en lille kontakt, som kan tænde og slukke for webkameraet, hvis du er bekymret for dit privatliv foran computeren.
Webkameraet er af den avancerede slags, som også kan bruges sammen med Windows Hello. Under opsætningen af Windows skal du blot lade kameraet filme dit ansigt i nogle få sekunder, og så kan du fremover hurtigt logge på computeren blot ved at sidde foran kameralinsen.
Der er en fin belysning af tastaturets taster, så du kan aflæse dem under alle lysforhold. Tasterne kan kun trykkes så lidt ned, at det nærmest føles, som om de er berøringsfølsomme. Det giver ikke de bedste forudsætninger for at skrive hurtigt på tastaturet, men de tynde taster er med til at holde den slanke linje på computeren.
Det er en hurtig processor fra Intel, der driver det hele. Computerens ydelse er generelt høj takket være processoren og et godt SSD-drev. Der er ikke noget dedikeret grafikkort i maskinen, så du skal ikke sætte næsen op efter at spille de nyeste 3D-skydespil.
På netværksfronten er der heldigvis ikke noget at klage over. Den trådløse forbindelse til nettet klares af den nyeste netværksstandard, Wi-Fi 6E. For at få fuldt udbytte af Wi-Fi 6E skal din router dog også bruge Wi-Fi 6E.
Skærmen er i 16:10-format. Det betyder, at du må leve med en sort stribe over og under fx en streamet film på Netflix. Til gengæld egner det højere format sig lidt bedre til at vise hjemmesider og tekstdokumenter end det mere almindelige 16:9-format.
Skærmen er berøringsfølsom, og betjeningen med fingrene fungerer fint, bortset fra at skærmen vipper lidt, når du har fingrene på den. Det kan undre lidt, at skærmen ikke er konstrueret, så den kan klappes om på bagsiden af computeren. Det ville være oplagt at kunne forvandle computeren til en tablet, når den nu er så slank og let og har den gode berøringsfølsomme skærm. Desværre må vi nøjes med at kunne klappe skærmen 180 grader op, så skærm og tastatur ligger fladt på bordet.
+ Utrolig let
+ Hurtig processor
– Skærmen kan kun åbnes 180 grader
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Yoga Slim Carbon vejer under et kilo og er superslank. Til gengæld må du undvære nogle tilslutninger.
Specifikationer
- Mærke
- Lenovo
- Type
- Bærbar pc
- Processor
- Intel Core i7-1260P, 2,1 GHz
- Grafikkort
- Intel Iris Xe Graphics G7 96EUs
- Hukommelse (RAM)
- 16 GB
- Lagerplads
- 1 TB SSD
- Skærmstørrelse
- 13,3"
- Skærmopløsning
- 2560 x 1600 pixels
- Tilslutninger
- 2 x USB-C
- Vægt
- 986 g
- Touchskærm
- Ja
- Styresystem
- Windows 11 Home
- CPU Mark
- 18129
- 2D Mark
- 376
- 3D Mark
- 2893
- Memory Mark
- 2716
- Disk Mark
- 25295
- Benchmark (højest er bedst)
- 3715