Lenovo Miix 510-12IKB
Få en kraftig 2-i-en, der er behagelig at benytte på farten.
Jeg har egentlig aldrig haft den store fidus til 2-i-en-pc’er, og jeg har ofte forbigået dem dem, når venner og familie har spurgt om råd til en ny pc.
Jeg syntes, de generelt var for svage og havde dårlige tastaturer og skærme, og jeg syntes, de var for dyre.
Men efter at have testet Lenovos Miix 510 må jeg indrømme, at jeg kunne være fristet til at købe en 2-i-en, når min tablet og bærbare skal udskiftes.
Hurtig ydeevne på farten
Lenovo Miix klarer uden problemer alle de opgaver, en tablet og en bærbar normalt tager sig af. Den relativt kraftige i5-processor kombineret med 8 gigabytes ram gør det til en leg at gå på internettet, se video og med et fint Intel HD-grafikkort kan jeg endda spille ikke-krævende spil, når jeg rejser.
Lenovo kalder selv Miix 510 for støjsvag, men jeg oplevede at blæserne til tider larmer en anelse, selv under minimal arbejdsbelastning.
Tastaturet, der hægtes på undersiden, er både robust og let: Efter ganske kort tid skrev jeg lige så hurtigt på tangenterne som på mit normale tastatur.
På både for- og bagside findes henholdsvis et 5 og et 2 megapixel-webkamera, der optager video og billeder i ganske fin kvalitet.
Bagsiden er desuden udstyret med en smart stander, der er hægtet på det, Lenovo kalder urremshængsler. Det er en plade, der er monteret to hængsler. Pladen kan slås ud så du kan justere vinklen på Miix 510 som det passer dig.
Touch kræver tilvænning
Windows 10 er – selvom du aktiverer tablet-tilstand – ikke en ubetinget succes at arbejde i på en tablet med en berøringsfølsom skærm som Miix 510. Selvom skærmkvaliteten er god, og at den er responsiv, når Miix 510 betjenes med fingrene, så kommer du til at misse et par tastetryk fra tid til anden, hvilket kan være en anelse irriterende.
Men om det skyldes Windows’ design, Lenovo eller mine tykke fingre, skal jeg lade være usagt.
I stedet kan du bruge den medfølgende pen, Lenovo Active Pen, der bl.a. registrerer, hvor hårdt du trykker.
Find laveste pris her:
www.pricerunner.dk
+ Høj ydeevne til god pris
+ Behageligt tastatur
+ God skærmkvalitet
– Blæserne larmer en anelse
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Du får en høj ydeevne til en relativ lav pris med Miix 510. Bruger du den som tablet, kræves det tilvænning at arbejde i Windows.
Specifikationer
- Mærke
- Lenovo
- Type
- 2-i-1
- Processor
- Intel Core i5 (7. Gen) 7200U,2.5 GHz (3.1 GHz), 3 MB Cache
- Grafikkort
- Intel HD Graphics 620
- Hukommelse (RAM)
- 8 GB DDR4
- Lagerplads
- 256 GB SSD (M.2)
- Skærmstørrelse
- 12.2 tommer
- Skærmopløsning
- 1920 x 1200 LED baglys trykfølsom skærm
- USB-porte
- 1 x USB 3.0, 1 x USB C
- Tilslutninger
- Kombostik til hovedtelefon/mikrofon
- Netværk
- 802.11a/b/g/n/ac, Bluetooth 4.1
- Mål
- 30 cm x 20,5 cm x 0,99 cm
- Vægt
- 0,88 kg
- Batteritid
- Op til 7.5 timer
- Touchskærm
- Ja
- Styresystem
- Windows 10
- Andet
- Webkamera (2 & 5 megapixel), 2 x mikrofoner med støjreduktion
- Benchmark (højest er bedst)
- 2500 (PassMark Rating)