På grund af skærmens størrelse er computeren ret bred, men der er ikke blevet plads til et numerisk tastatur.

HP Omen 16-B0426NO

HP Omen 16 leverer en ydelse, der er det store prisskilt værdig, men vi ville gerne have haft et bedre tastatur.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #Hewlett Packard (HP)
9.2

HP Omen 16 er en hurtig computer, som egner sig bedst til at stå hjemme på skrivebordet i stedet for at blive båret alt for meget rundt på.

Vægten ligger et pænt stykke over to kg, og med en skærm på 16 tommer fylder Omen 16 også en del. Hvis man tæller den velvoksne strømforsyning med, lander den samlede vægt på over 3 kg, og det kan man altså godt blive lidt træt af at bære rundt på.

Batteritiden er heller ikke den bedste, og alt i alt betyder det, at Omen 16 egner sig bedst til at blive på hjemmekontoret.

Som skrivebordscomputer fungerer den til gengæld rigtig fint. Omen 16 er bygget af gode og dyre komponenter, og du får både processor, grafikkort og SSD i topklasse. SSD-drevet er ligefrem blandt den hurtigste procent af alle de drev, der er blevet testet med vores testprogram.

Den hurtige processor og grafikchippen bliver varme, når computeren belastes med fx et spil. Det sætter gang i Omen 16’s blæsere, som larmer nok til, at du lægger mærke til det. Der sidder et par store blæsere i bunden og skubber varm luft ud af computeren, og der er også ventilationsriller på bagkanten og i pc’ens ene side, hvor der kun er blevet plads til to USB-porte.

Selv om den bærbare pc er forholdsvis stor, er der ikke blevet plads til et numerisk tastatur. Lommeregneren i Windows, som ellers kan betjenes med et numerisk tastatur, har dog alligevel fået sin helt egen genvejstast i tastaturet.

Skærmen er er med sine 16,1 tommer større end gennemsnittet af skærme i bærbare i dag. Billedet står skarpt med en rigtig flot kontrast, og den matte overflade forhindrer generende genskin fra lamper eller sollys.

Den nederste halvdel af computeren er knapt så vellykket. Kabinettet er lavet i plastik og udstråler ikke den luksus, som man kunne forvente i denne prisklasse. Tastaturet giver samme indtryk. Du får ikke så god føling med tasterne, som ikke bevæger sig ret langt ned, når du trykker på dem.

 


+ Superhurtig

+ Flot skærm

– Dårligt tastatur

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

HP Omen 16 leverer en ydelse, der er det store prisskilt værdig, men vi ville gerne have haft et bedre tastatur.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
Bærbar pc
Processor
Intel Core i7-11800H
Grafikkort
NVIDIA GeForce RTX 3070, 8 GB
Hukommelse (RAM)
16 GB DDR4
Lagerplads
1 TB SSD
Skærmstørrelse
16,1 tommer, IPS
Skærmopløsning
2560 x 1440 pixels
USB-porte
1 x USB-C (Thunderbolt 4), 3 x USB 3.2
Tilslutninger
HDMI, Ethernet, DisplayPort
Netværk
Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.2
Mål
3,69 x 24,8 x 2,3 cm
Vægt
2270 gram (3030 gram med strømforsyning)
Batteritid
6 timer og 45 minutter
Touchskærm
Nej
Styresystem
Windows 11
CPU Mark
19324
2D Mark
402
3D Mark
17398
Memory Mark
2917
Disk Mark
43384
Benchmark (højest er bedst)
4374