Test af HP Omen 15-ax009no

HP Omen 15-ax009no

Kraftig gamer-computer til spilleren, der ikke går på kompromis med ydelsen.

af Christian Slot #Computer #Hewlett Packard (HP)
9.3

Producenterne udvikler i stigende grad bærbare computere målrettet computerspillere, der ikke går på kompromis med ydelsen, når fjenderne skal nedlægges på den virtuelle slagmark.

Det gælder også HP, der med sin Omen-serie tilbyder computerspillere masser af muskler i både processor, grafikkort og hukommelse.

Maskinkraften er pakket ind i et flot mat-sort minimalistisk 15 tommer design, hvor logoet på fronten og keyboardet over den veldesignede museplade funkler rødt.

Bærbare computere med potent hardware er ofte tykke, tunge og kluntede, og selvom Omen med sine to kilo ikke er den letteste bærbare på markedet, så er den et halvt kilo lettere end min kraftige bærbare fra konkurrenten, og det kan mærkes, når den transporteres i skuldertasken.

Og så er den endda langt mere kraftfuld med i7-6700-processor og GeForce GTX 965M-grafikkort med 4 gigabyte ram, der problemfrit kan håndtere de nyeste spil. De 16 gigabyte hukommelse og SSD-harddisken gør både spil- og hverdagsarbejde hurtigt og gnidningsfrit.

HP har udviklet udmærkede højtalere i samarbejde med B&O. De spiller tilfredsstillende, men på en bærbar til spil virker det relativt omsonst med avancerede højtalere, da langt de fleste spiller med høretelefoner.

Jeg testede HP Omen i et par dage i det nye spil Battlefield 1, der stiller høje krav til stort set alt hardware i maskinen. Jeg oplevede ingen problemer, og fik en overraskende stabil ydelse i HD-opløsning, selv når jeg pressede hardwaren ved at skrue op for nogle af grafikindstillingerne. Du skal dog ikke forvente at kunne køre alle de nye spil med ultra-høj grafikindstilling i 4K-opløsning.

En af de ting, der overrasker mest ved HP Omen, er, at maskinen forbliver relativ kold – selv under høj ydelse. Flere bærbare i samme boldgade bliver hurtigt ubehageligt varme, men jeg kan sagtens sidde med computeren i skødet, uden den føles ubekvem.

 

 

Find en forhandler:

www.hp.dk

 

+ Høj ydelse
+ Enkelt og funktionelt design
+ Forbliver relativ kølig
+ Behageligt tastatur og museplade

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

HP Omen 15-ax009no leverer høj ydelse i et lækkert design. Det skal den helst også til prisen.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Processor
Intel Core i7-6700HQ (2,6 GHz op til 3,5 GHz, 6 MB cache, 4 kerner)
Grafikkort
Nvidia GeForce GTX 965M (4 GB GDDR5)
Hukommelse (RAM)
16 GB DDR4-2133 SDRAM
Lagerplads
512 GB SSD
Skærmstørrelse
15,6" (Refleksfri, UWVA WLED-bagbelyst UHD)
Skærmopløsning
3840 x 2160
USB-porte
1 x USB 2.0, 2 x USB 3.0
Tilslutninger
1 x HDMI, 1 x hovedtelefon-stik, 1 x multiformat SD-mediekortlæser
Netværk
Integreret 10/100/1000 Gigabit Ethernet LAN, Intel 802.11a/b/g/n WiFi og Bluettoth 4.2 (understøtter Miracaast)
Mål
38,2 x 25,3 x 2,4 cm
Vægt
2,09 kg
Batteritid
Op til 11 timer
Touchskærm
Nej
Styresystem
Windows 10 Home 64
Andet
HP Wide HD-kamera med to mikrofoner, B&O; HP Audio Boost - to højtalere
Benchmark (højest er bedst)
3737.8 (Passmark Performance Test)