HP Chromebook 14-db0005no

HP leverer en god, lille computer til en skarp pris, hvis du altså kan klare dig uden Windows.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #Hewlett Packard (HP)
8.3

En bærbar computer er ofte en stor investering, men prisen på HP Chromebook 14 virker ikke just afskrækkende. Det er en veldesignet, lille computer med Googles styresystem Chrome OS. Vores testeksemplar er bygget i mørkeblåt plastik, og i sammenklappet tilstand virker computeren meget solid. Den vejer heller ikke særlig meget, så den er perfekt til at tage med i tasken.

HP’s Chromebook kan selvsagt ikke køre dine sædvanlige Windows-programmer. Du kan til gengæld køre web-apps som Gmail, YouTube og Google Docs direkte din browser, og som en meget velkommen bonus, så kan du også køre mange Android-apps på computeren. De hentes fra Googles Play Butik ligesom på en Android-telefon eller -tablet.

Det er ikke nogen hurtig pc, men den åbner apps uden de store forsinkelser, og ved almindeligt kontorarbejde er det svært at mærke, at det er en pc fra tilbudskassen, man sidder med.

Kabinettet er praktisk bygget op med en gammeldags USB-port og en USB-C-port i begge sider. Begge USB-C-porte kan bruges til at oplade pc’en, og det er en af de små ting, du bliver glad for, hvis du bruger din pc forskellige steder, så du altid kan trække kablet den korteste vej til stikkontakten. Der sidder en også en kortlæser til MicroSD-kort i den ene side.

Skærmen leverer et forbavsende skarpt billede med god lysstyrke. Kontrasten kunne dog godt være bedre.

Der står B&O ved siden højtaleren over tastaturet, men man skal nu ikke forvente den helt store hifi-lyd fra den lille computer. Lyden er fin nok til Windows-lyde og en kort YouTube-video, men det bliver trættende at lytte til musik i længere tid fra de basfattige højtalere.

Det er ikke kun styresystemet, der er lidt specielt i denne computer. Tastaturet er også skræddersyet til Googles Chrome OS. Det betyder, at der selvfølgelig ikke er nogen Windows-tast, og du har en række genvejstaster øverst på tastaturet. Her kan du fx nemt skrue op og ned for lyden eller skærmens lysstyrke.

Der er sparet på materialerne hist og her, og tastaturet er ikke just blandt de bedste, vi har haft fingrene på. Det giver lidt efter, når du skriver på de midterste taster – særligt hvis man er typen, der tamper løs på tasterne med to pegefingre.

Chromebook 14 er, som det vist fremgår, ikke nogen perfekt computer. Men tag lige et kig på prisskiltet! Det er en billigste bærbare pc’er, du kan købe lige nu, og du får altså noget for pengene her.

Hvis du kun skal gå på nettet og eventuelt også arbejde lidt med regneark og tekstbehandling i Google web-kontorpakke, Docs, så har du egentlig alt det, du skal bruge i HP’s Chromebook.


+ Perfekt pris

+ Kører Android-apps

– Tastaturet er ikke helt i top

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

HP leverer en god, lille computer til en skarp pris, hvis du altså kan klare dig uden Windows.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
Chromebook
Processor
AMD A6-9220
Grafikkort
AMD Radeon R4
Hukommelse (RAM)
4 gigabytes DDR4
Lagerplads
64 GB SSD
Skærmstørrelse
14 tommer
Skærmopløsning
1366 x 768 pixels
USB-porte
4 stk.
Netværk
Wi-Fi 5 (802.11ac)
Mål
33,7 x 22,69 x 183 cm
Vægt
1,54 kg
Batteritid
Op til 10,5 timer
Touchskærm
Nej
Styresystem
Chrome OS