Dell XPS 13 9365
Dells XPS 13 er en kompakt og flot designet 2-i-1-pc, der leverer høj ydelse.
Her er 2-i-1-pc, der snyder på udseendet. Dell XPS 13 (9365) sendes i en stilfuld, tyk mat-sort papæske, der har samme eksklusive præg som den indpakning, Apple-produkter leveres i.
XPS 13 vejer ikke meget mere end en stor tablet og føles elegant med en bagside i aluminium og håndledsstøtte i kulfiber. Men lad dig ikke narre.
Den lille sag gemmer nemlig på en kraftig 7. generations i7-7Y75-processor, der blandt andet udmærker sig ved at køles passivt – altså uden ventilatorer. Det betyder, at pladsen til ventilatorer og udluftningskanaler spares og at pc’en er aldeles lydløs. Men processoren i XPS 13 klarer – sig lige så godt som andre helstøbte bærbare på markedet.
Dog skal du være opmærksom på, at du ikke kan køre makshastigheden på 3,6 GHz i længere perioder ad gangen netop grundet den passive køling.
Du får 8 gigabyte hukommelse i standardmodellen. Du kan dog opgradere op til 16 gigabyte, hvilket ikke er nogen dårlig idé, hvis du både browser i Chrome samtidig med at klare diverse hverdagsopgaver.
Bøjelig skærm
XPS 13 adskiller sig allermest på den trykfølsomme skærm. Den sidder på et hængsel, så du kan bukke skærmen 360 grader rundt og bruge den som trykfølsom tablet. Det fungerer enormt godt, og det føles helt naturligt at arbejde med skærmen i tablet-tilstand.
Den sammenbukkelige skærm betyder desuden, at du har en indbygget tablet-holder, hvis du bukker tastaturet rundt og stiller skærmen i en telt-formation.
Dernæst imponerer det såkaldte InfinityEdge-design, hvor skærmen går næsten helt ud til kanten. Skærmen er en Full HD (1920×1080) IPS-touchskærm, hvor overfalden er af det ultra-hårdføre materiale Gorilla Glass.
Billedet står superskarpt, farverne er klare og kontrasterne gode på skærmen, der også klarer sig fortrinlig i sollys.
Det generer mig dog, at lysstyrken automatisk nedskaleres, hvis du eksempelvis er på en helt hvid hjemmeside. Funktionen skal naturligvis spare på batteriet og skåne dine øjne, men af og til er det rart selv at kunne bestemme.
Lidt for smalt tastatur
XPS 13 leveres med alle moderne indgange som USB-C porte, Thunderbolt 3, DisplayPort og MicroSD-kortlæser. Musepladen reagerer hurtigt og giver et behageligt feedback i fingrene, når der trykkes.
Tastaturet virker derimod en anelse for smalt til mine mellemstore hænder. Det føles en næsten om, at hænderne banker sammen ved hvert tastetryk. Det er naturligvis et spørgsmål om præferencer og tilvænning, og derfor trækker det ikke så meget ned i den samlede vurdering.
Køb DELL XPS 13 9365 her:
www.dell.com
+ Hurtig og kompakt 2-i-1-pc
+ Flot skærm
+ Behagelig som tablet
– Irriterende auto-lysstyrke
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
XPS 13 er en kompakt og 2-i-1-pc, der imponerer i både design og ydelse.
Specifikationer
- Mærke
- Dell
- Type
- 2-i-1-pc
- Processor
- 7. generations Intel Core i7-7Y75 processor (4 MB cache, op til 3,6 GHz)
- Grafikkort
- Intel HD Graphics 615
- Hukommelse (RAM)
- 8 gigabyte
- Lagerplads
- 256 GB PCIe SSD
- Skærmstørrelse
- 13,3" InfinityEdge-touchskærm med Full HD
- Skærmopløsning
- 1920 x 1080
- USB-porte
- 1 x DisplayPort via USB-C med PowerShare, DC-strømindgang og DisplayPort
- Tilslutninger
- 1 Thunderbolt™ 3 (4 lanes med PCI Express Gen 3) med PowerShare og DC-strømindgang, 1 x MicroSD-kortlæser 1 x headsetstik & 1 x plads til Noble-lås
- Netværk
- Bluetooth 4.2
- Mål
- 19,9 x 3,04 x 1,3 cm
- Vægt
- 1,24 kg
- Batteritid
- Op til 10 timer (primært 4-cellet batteri på 46 W/t)
- Touchskærm
- Ja
- Styresystem
- Windows 10
- Andet
- HD-webcam (720p) i bredformat med to digitale systemmikrofoner
- Benchmark (højest er bedst)
- 2117,5 i PassMark-test