ASUS ROG Zephyrus G14 GA401IU

Zephyrus G14 er en hurtig lille bærbar, som er nem at tage med i tasken.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #Asus
8.1

ASUS ROG Zephyrus G14 er en forholdsvis lille, bærbar computer, men den leverer alligevel en overbevisende ydelse.

Processoren fra AMD er i særklasse hurtig, men grafikkortet er også klar til et hvilket som helst 3D-spil.

I vores målinger var det kun SSD-drevet, der haltede lidt efter de hurtigste, vi har målt. Men forskellen var så lille, at det ikke kunne mærkes i praksis, for Windows startede hurtigt op, og alt vi kørte på computeren blev afviklet prompte.

De dyre komponenter er pakket sammen i lille kabinet, så blæseren kommer ind imellem på overarbejde, når der skal skubbes varm luft ud gennem kølerillerne. Derfor kan Zephyrus G14 også godt være en smule støjende under belastning. Hvis larmen bliver for meget, når du ikke har brug for, at computeren yder sit ypperste, så kan du bruge det gode styreprogram, Armory Crate, der ligger på computeren.

Her kan du blandt andet neddrosle processoren og grafikprocessoren. Programmet kan også indstille skærmen til forskellige profiler, så du nemt kan skifte mellem spil og almindelige Windows-programmer. Der er også en særlig profil, der hjælper med at skåne øjnene ved at dæmpe mængden af blåt lys. Programmet har fået sin helt egen knap over det sædvanlige tastatur, så du kan åbne det med et hurtigt tryk.

Når du slår skærmen ud, så stikker dens nederste kant lidt ud for neden og løfter computerens bagkant over bordet. Det er med til at forbedre kølingen af computerens bund, og det giver også en lidt mere behagelig skrivestilling.

Tastasturet er ellers et af computerens få svage punkter. Tasterne er udformet i spinkelt plastik, og de kan kun trykkes en lille smule ned. Hvis man skriver blindskrift med ti fingre, kan det være svært at mærke, om man nu også har fået trykket tasten helt i bund.

Der er gjort lidt ekstra ud af højtalerne, og man får faktisk en udmærket stereooplevelse i den lille computer. Der sidder højtalere i begge sider under kabinettet, og på hver side af musepladen sidder en ekstra enhed, der leverer en skarp diskant. Det giver en dramatisk dimension til lyde som sværd, der støder sammen, eller tamburiner i musik. Mellemtonen er knapt så markant, og sangstemmer står fx ikke så markant i lydbilledet. Dårlig lyd er et generelt problem i bærbare computere, og lyden i Zephyrus G14 hæver sig i hvert fald noget over gennemsnittet.


+ Meget hurtig

+ Godt program til indstillinger

– Blæserne kan larme en del

– Tastaturet kunne være bedre

 

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Zephyrus G14 er en hurtig lille bærbar, som er nem at tage med i tasken.

Specifikationer

Mærke
Asus
Type
Bærbar pc
Processor
AMD Ryzen 7 4800HS/BGA, 2,9 GHz
Grafikkort
NVIDIA GeForce GTX 1660 Ti
Hukommelse (RAM)
16 gigabytes
Lagerplads
512 GB M.2 SSD
Skærmstørrelse
14 tommer
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
USB-porte
2 x USB 3.2, 2 x USB C 3.2 Gen 2
Tilslutninger
HDMI, hovedtelefon
Netværk
Wi-Fi 6
Mål
32,4 x 22,2 x 1,99 cm
Vægt
1,7 kg
Touchskærm
Nej
Styresystem
Windows 10
CPU Mark
19841
2D Mark
472
3D Mark
9557
Memory Mark
3006
Disk Mark
10876
Benchmark (højest er bedst)
4632