Acer Spin 7
En fornuftig bærbar computer uden de store overraskelser.
Der er mange om buddet på markedet for bærbare computere, og det kan være svært at skille sig ud. Det gør Acer Spin 7 egentlig heller ikke rigtig, for Acer satser på det sikre, og leverer en bærbar computer, som kan, hvad den skal. Hverken mere eller mindre. Billedkvaliteten er god, tastaturet er rart at skrive på, og selvom den er lidt vel modtagelig over for fedtfingre, så er Spin 7 en pæn, tynd computer, der ikke fylder meget i tasken.
Glimrende som tablet
Skærmen kan klappes bagover for at lave computeren om til en tablet, og det fungerer glimrende. Computerens størrelse medvirker, at det er en ret stor tablet at sidde med i længere tid ad gangen, men det er en behagelig måde lige at tjekke nyheder på under morgenkaffen.
Spin 7 rummer ikke vildt meget motorkraft, så det er vigtigt at afstemme forventningerne til den inden et køb. Hvis den kun skal bruges til arbejde og surf på internettet, gør den jobbet glimrende. Hvis du forventer mere af den, findes der hurtigere maskiner til tilsvarende priser.
Batteriet holder desværre ikke til særlig meget brug, før det skal lades op igen. Selvom der loves op til 8 timers batteritid, så kan du ved internetsurfing og skrivearbejde forvente 3-4 timers batteritid ifølge vores tests, mens det kun bliver kortere tid, hvis video eller spil bliver en del af regnestykket.
+God tablet
+Flot billedkvalitet
+Nydeligt, tyndt design
-Batteritiden
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Acer Spin 7 er en pæn og funktionel bærbar computer, der kunne have brugt et bedre batteri og mere motorkraft for at være alle pengene værd.
Specifikationer
- Mærke
- Acer
- Processor
- Intel Core i7 (7. Gen) 7Y75 / 1.3 GHz (3.6 GHz) / 4 MB Cache
- Grafikkort
- Intel HD Graphics 615
- Hukommelse (RAM)
- 8 GB LPDDR3
- Lagerplads
- 256 GB SSD
- Skærmstørrelse
- 14", LED baglys, touchskærm
- Skærmopløsning
- 1920 x 1080 / Full HD
- Mål
- 32.46 cm x 22.96 cm x 1.1 cm
- Vægt
- 1,2 kg
- Touchskærm
- Ja
- Styresystem
- Win 10 Home 64-bit
- Benchmark (højest er bedst)
- 2355,9 i Passmark