Test af Adata UC370

ADATA UC370 64 GB USB Flash Drive

Hvis du er på udkig efter en ultrakompakt USB-nøgle, der passer i både telefon, pc og Mac, så er ADATA UC370 et oplagt valg.

af Christian Slot #USB-nøgler #ADATA
7.4

Et USB-stik er typisk på størrelse med en lillefinger med begrænset lagerplads – og med kun en enkelt tilslutningsmulighed.

Men den smarte USB-nøgle med navnet UC370 – USB-C OTG Flash Drive giver dig mulighed for både at slutte nøglen til en almindelig USB-port og en port af typen USB-C. UC370 fås helt op til 64 gigabytes og måler kun tre centimeter.

Den lille USB-nøgle er målrettet telefoner og tablets, der kører Android version 4.1 eller nyere. Det er smart, fordi du så hurtigt og manuelt kan overføre billeder og andre filer mellem din Android-enhed og din pc – uden du behøver kabler eller trådløs backup.

Adata lover overførselshastigheder med USB-C på op til 10 gigabytes per sekund. Jeg testede overførselshastighederne og målte henholdsvis 25 (læse) og 30 (skrive) megabyte per sekund. Det er ganske tilfredsstillende, uden at være overdrevet fantastisk.

UC370 er ifølge ADATA både vand-, støv- og stødafvisende, så dine data forbliver sikre, selvom du skulle komme ud for et uheld.

Prisen er høj, så hvis du kan nøjes med en almindelig USB-nøgle, så kan du finde samme lagerplads til det halve.

Find den laveste pris på Adata UC370 her

+ To USB-forbindelser
+ Meget kompakt
+ Vand-, støv-, og stødafvisende
– Forholdsvis dyr

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

UC370 er lille, og de to tilslutningsmuligheder gør den oplagt at tage med på farten. Men den høje pris vil afskrække mange.

Specifikationer

Mærke
ADATA
Kapacitet
64 GB
Forbindelse
USB-A 3.1 (bagud-kompatibel med USB 2.0) & USB-C
Andet
Vand-, støv- og stødafvisende
Skrivehastighed
30 Mb/s
Læsehastighed
25 Mb/s