Den 55 tommer store skærm omkranses af en meget tynd ramme.

LG OLED55B7V

LG har begået et stort OLED-tv til en virkelig konkurrencedygtig pris.

af Morten Skeldal Østergaard #TV #LG
8.2

OLED er en skærmteknologi, der som regel leverer et fremragende billede. Hidtil har OLED-tv-skærme været ekstremt dyre, men nu begynder priserne at nærme sig et niveau, hvor almindelige forbrugere kan være med. LG’s tv OLED55B7V er blandt de billigste OLED-fjernsyn lige nu, og du får mange af de samme funktioner og fordele som i meget dyrere apparater: Skærmen er i Ultra HD (3840 x 2160 pixels), der er masser af tilslutninger, og det hele styres af det udmærkede styresystem, webOS, der gør det nemt at se fx Netflix på fjernsynet uden brug af en ekstern afspiller.

Billedet står flot med en virkelig god kontrast. Det kan ikke helt måle sig med Sonys vinder af vores stortest af Smart TV i Komputer for alle nr. 4, men det er altså også i en helt anden prisklasse. Skærmen har også HDR, som giver flotte detaljer i meget mørke og lyse nuancer. Desuden giver OLED-teknologien den fordel, at der ikke kan ses noget lys langs kanten af skærmen, som man kan opleve på en sort LED-skærm ved hvide rulletekster.

Fjernbetjeningen er lidt kaotisk med mange knapper. Den kunne godt tåle en forenkling, så den blev lidt nemmere at finde rundt på.

Find laveste pris:

www.pricerunner.dk

+ Fremragende billede
+ Godt styresystem

– Rodet fjernbetjening

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis du er på udkig efter et OLED-tv på et begrænset budget. Så er LG's tv et godt bud.

Specifikationer

Mærke
LG