Samsung Galaxy A55
En flot, stor skærm er den største attraktion i Samsungs ellers lidt gennemsnitlige telefon.
Galaxy A55 er en af den slags telefoner, som de fleste vil være tilfredse med. Den har nogle få svage punkter, men der er ingen af dem, der bringer telefonen i nærheden af dumpekarakter.
Skærmen er klart det bedste ved Galaxy A55. Den er stor og lysstærk, og farverne træder flot frem takket være en høj kontrast. Billedet ser fremragende ud, og takket være den store størrelse kan du også holde ud at se en længere video. Der er en temmelig bred sort ramme rundt om skærmen, og det er med til at gøre telefonen meget stor. Med en vægt på over 200 gram kan du godt blive træt af at sidde med telefonen i den samme hånd i længere tid ad gangen.
Telefonen ligner noget, der burde være meget dyrere. Rundt langs kanten sidder en stærk aluminiumsramme, og øverst på den ene kant er der en lille udbulning, hvor knapperne sidder. Det gør det lidt nemmere at finde knapperne uden at kigge, og forhøjningen stikker ikke så meget ud, at den er vejen, hvis du stopper telefonen ned i en bukselomme.
Bagsiden med kameramodulets tre linser minder lidt om Samsungs dyrere modeller. Den blanke glasoverflade på bagsiden er lidt for modtagelig for fingeraftryk, og det er nok særligt tydeligt i de mørke nuancer af de fire farver, som telefonen fås i.
Rent prismæssigt ligger Galaxy A55 i midterfeltet blandt nutidens smartphones. Det betyder, at Samsung har skåret nogle hjørner hist og her for at holde prisen nede.
Telefonens ydelse er fx lejlighedsvis lidt haltende. Det kan opstå lige pludselig, mens du bruger en app, der ellers ikke er specielt krævende, men alligevel begynder at virke langsom og tøvende, når du trykker på skærmen.
Kameraet tager nogle flotte billeder med grundindstillingerne. Der er dog skruet voldsomt op for farverne, og efter vores smag var naturbilleder nærmest overnaturligt grønne. Hvis du vil have et mere naturligt look i dine billeder, kan det heldigvis klares i indstillingerne.
Vi fik i gennemsnit halvandet døgns tid ud af batteriet i Galaxy A55. Du kan lade telefonen op med 25 watt hurtigopladning, men som det ofte er tilfældet i dag, får du ikke en oplader med i æsken.
Du får fire års opdateringer af styresystemet og fem års sikkerhedsopdateringer. Det er ikke på niveau med de bedste telefoner, men det er fint nok for en telefon i denne prisklasse.
+ Flot, kontrastrig skærm
+ Fint kamera til prisen
– Stor og tung
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
En flot, stor skærm er den største attraktion i Samsungs ellers lidt gennemsnitlige telefon.
Specifikationer
- Mærke
- Samsung
- Processor
- Exynos 1480
- Hukommelse (RAM)
- 8 GB
- Lagerplads
- 128 GB
- Skærmstørrelse
- 6,6 GB
- Skærmopløsning
- 2340 x 1080 pixels
- Tilslutninger
- USB-C
- Batteritid
- Cirka 30 timer
- Batterikapacitet
- 5.000 mAh
- Styresystem
- Android 14
- Netværk
- Wi-Fi 6, Bluetooth 5.3
- Mål
- 16,1 x 7,7 x 0,8 cm
- Vægt
- 213 g
- Fingeraftrykslæser
- Ja, i skærm
- Kamera
- 50 MP, 12 MP ultravidvinkel, 5 MP makrolinse, 32 MP selfiekamera
- Udskifteligt microSD-kort
- Ja
- Benchmark (højest er bedst)
- Geekbench: 3347