Motorola Moto X4

Motorola Moto X4

Med Motorolas Moto X4 får du en smartphone med et skarpt kamera, men med særdeles middelmådig motorkraft.

af #Telefon #Motorola
7.2

Kameraet er en af de vigtigste funktioner i en moderne smartphone, og hvis du flittigt bruger telefonkameraet, så er Moto X4 et godt bud på din næste telefon. Både frontkameraet på 16 MP og de to kameraer på 12 og 8 megapixels på bagsiden tager glimrende billeder, når man tager i betragtning, at de er bygget ind i en telefon. Du får skarpe fotos med fin kontrast, og det endda selvom belysningen ikke er helt optimal.

Med batteriets kapacitet på 3.000 mAh får du desuden masser af tid til at fotografere på en enkelt opladning, for med lidt god vilje er det muligt at holde liv i telefonen i halvanden dag. Hverken ydelse eller skærm står dog mål med kameraernes kvalitet. Skærmbilledet har ganske kraftfulde farver, men jeg savner lidt kontrast og skarphed.

Ydelsen er også set bedre hos konkurrerende modeller i samme prisklasse, og med Moto X4 tager det i visse tilfælde for lang tid at åbne apps. Det tager eksempelvis et par sekunder at få liv i kamera-appen, så du skal reagere hurtigt, hvis du skal forevige spontane øjeblikke.

Telefonens mere basale funktioner fungerer ganske upåklageligt. Fingeraftrykslæseren er hurtig, telefonen reagerer præcist på dine tryk på skærmen, og så er opkaldskvaliteten ganske god.

Lagerpladsen på 64 GB er også tilstrækkelig til en god portion apps, billeder og videoer – og skulle du komme i bekneb med pladsen, kan du udvide lageret med et MicroSD-kort på op til 2 TB.

 

+ God batteritid
+ Glimrende kamera
– Svag ydelse
– Middelmådig skærm

Find den dagsaktuelle pris på Moto X4 her

Konklusion

En smartphone med et særdeles glimrende kamera, men hvor ydelsen er på det jævne.

Specifikationer

Mærke
Motorola
Processor
Snapdragon 630 2,2 GHz
Hukommelse (RAM)
4 GB
Lagerplads
64 GB
Skærmstørrelse
5,2 tommer
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
Tilslutninger
USB C, 3,5 mm minijack, Bluetooth, NFC
Batteritid
ca. 34 timer
Batterikapacitet
3000 mAh
Styresystem
Android 7.1.1
Netværk
802.11 a/b/g/n/ac
Mål
7,34 x 14,84 x 0,8 cm
Vægt
0,163 kg
Fingeraftrykslæser
JA
Kamera
16 MP (front) 12 + 8 MP (bagside)
Udskifteligt microSD-kort
Ja (op til 2 TB)
Benchmark (højest er bedst)
70081