Motorola Edge 50 Neo
Her får du en vellykket telefon, hvor både skærm, kamera og lagerplads er bedre, end prisen lægger op til.
Du får meget for pengene med Motorolas seneste telefon, Edge 50 Neo.
Første gang du sidder med telefonen mellem hænderne, virker den som en meget dyrere telefon med sine tre kameralinser og sit gennemførte design. Både den metalliske kant og den nubrede plastikbagside er holdt i de samme nuancer, og når du tænder telefonen, vises et baggrundsbillede, der matcher telefonens ydre.
Skærmen er ikke så stor, men den har en flot farvegengivelse, og du kan skrue højt op for lysstyrken. Den automatiske lysstyrke er dog lige en tand for mørk efter vores smag. Skærmbilledet opdateres med op til 120 Hz, og det giver en flot og flydende gengivelse af animationer i menuer og spil. Det samme gælder, når du ruller hurtigt ned gennem hjemmesider.
Telefonens ydelse svarer meget godt til dens prisskilt. Du kan køre alle former for apps, og kun de allermest krævende af dem (som regel spil) hakkede lejlighedsvis i det, når der skete en masse på skærmen i en fart. Med 12 gigabytes ram er det ingen sag at have flere apps åbne på samme tid og skifte rundt mellem dem. Du får også hele 512 gigabytes lagerplads til dine apps, videoer og billeder, så du løber sandsynligvis ikke tør for plads, før du har slidt telefonen op.
Kameraet tager generelt nogle billeder – især i dagslys. Dine billeder bliver forbedret ved hjælp af kunstig intelligens, og det kan indimellem give dem et lidt kunstigt præg, når telefonen fx blander flere gruppefotos sammen til ét billede, hvor alle smiler og ingen har lukkede øjne.
Batteriet har ikke særlig stor kapacitet, men Edge 50 Neo frådser heller ikke med strømmen, for vi havde alligevel omkring 36 timer i gennemsnit mellem opladningerne. Der følger ikke en oplader med, men du kan købe en hurtigoplader fra Motorola på 68 watt, og telefonen kan også oplades trådløst. Det ser vi ikke så tit i telefoner i denne prisklasse.
Det er første gang, vi nogensinde har kritiseret en telefon for den slags, men vi kunne altså godt have undværet parfumeringen af æsken, der får den til at lugte som et overfyldt diskotek en sen lørdag aften. Vi måtte lade telefonen ligge udenfor under et halvtag i nogle timer for at lufte den lidt, før vi tog den i brug.
+ Flot skærm
+ God telefon til prisen
– Skærmen er for mørk ved automatisk lysstyrke
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Her får du en vellykket telefon, hvor både skærm, kamera og lagerplads er bedre, end prisen lægger op til.
Specifikationer
- Mærke
- Motorola
- Processor
- Mediatek Dimensity 7300
- Hukommelse (RAM)
- 12 GB
- Lagerplads
- 512 GB
- Skærmstørrelse
- 6,4"
- Skærmopløsning
- 2760 x 1256 pixels
- Tilslutninger
- USB-C
- Batteritid
- Cirka 36 timer
- Batterikapacitet
- 4310 mAh
- Styresystem
- Android 14
- Netværk
- Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.3
- Mål
- 15,4 x 7,1 x 0,8 cm
- Vægt
- 171 g
- Fingeraftrykslæser
- Ja, i skærmen
- Kamera
- 50 MP, 10 MP tele, 13 MP ultravid, 32 MP selfiekamera
- Udskifteligt microSD-kort
- Nej
- Benchmark (højest er bedst)
- Geekbench: 1061