Test af Huawei P20 Pro

Huawei P20 Pro

Huaweis nyeste flagskib kombinerer et fænomenalt kamera med god batteritid i P20 Pro

af #Telefon #Huawei
9.4

Huawei P20 Pro er firmaets nye topmodel. Designet er blevet kritiseret for at minde for meget op iPhone, men telefonen er unægtelig utroligt flot. På bagsiden sidder telefonens 3 kameraer i den ene side af en flot bagbeklædning, der dog holder utroligt godt fast på fingeraftryk. På forsiden dækker skærmen næsten hele telefonen med en fingeraftrykslæser i bunden og et indhug til højttaler og kamera i toppen. Designet med det lille indhak i skærmen i toppen til kameraet har delt vandene siden iPhone X gjorde det. Nogle hader det lille hak, andre elsker det. Hvis du ikke kan lide det, kan du i indstillingerne ”skjule det” så det kun er notifikationer, der bliver vist ved siden af hakket.

Den glatte bagside kombineret med den kæmpe skærm på forsiden forårsagede dog et uventet problem; det er ubetinget den glatteste mobil, jeg nogensinde har brugt. Aldrig er en mobil røget så meget på gulvet. Telefonen ligger godt i hånden, men når jeg lægger den på en overflade, skal der ingenting til, før den glider af. I mange tilfælde er vægten fra ledningen til opladeren nok til at trække mobilen på gulvet.

Dette problem viste dog også en positiv side af telefonen. Den kan holde til lidt af hver. Efter minimum 6 ture på gulvet fra bordhøjde – hvor jeg flere gange har frygtet det værste – er der stadig ikke en eneste synlig ridse eller fejl at se på den flotte mobil.

Der hvor Huawei P20 Pro skiller sig klart mest ud er med kameraet. Det er også her, hvor jeg for første gang har mærket kunstig intelligens i en telefon har haft en reel effekt. Når du peger P20 Pros 3 kameraer imod et motiv, bruger telefonen kunstig intelligens til at bestemme den bedste indstilling til billedet. Billederne med Huawei P20 Pro er markant bedre, end jeg har set på andre telefonkameraer.

Test af Huawei P20 Pro
Selv med begrænsede fotografiske evner kan man tage ret fantastiske billeder med P20 Pro

Specielt i mørke skiller P20 Pro sig ud. Her bruges den kunstige intelligens til at samle data fra de tre kameraer til et billede, der på magisk vis undgår de rystelser, der ofte er et problem, når man tager billeder i mørke.

Test af Huawei P20 Pro
Huawei P20 Pro utroligt klare billeder selv i mørke.

Det store batteri på 4000 mAh holder nemt en hel dag, og kan i flere tilfælde holde to. Samtidig kommer telefonen med en hurtig-oplader, der kan oplade hele 58 procent på 30 minutter, hvilket gør, at man kan holde sin telefon i gang i op mod en hel dag med kun 30 minutters opladning

 

+ Fænomenalt kamera

+ God batteritid

+ Holdbart design

– Utroligt glat

Konklusion

Huawei P20 Pro er en utroligt god telefon med meget få svage sider. Især kameraet og batteritiden gør denne telefon utroligt anbefalelsværdig.

Specifikationer

Mærke
Huawei
Processor
Kirin 970
Hukommelse (RAM)
6 GB
Lagerplads
128 GB
Skærmstørrelse
6,1 tommer
Skærmopløsning
1080 x 2240
Tilslutninger
USB C
Batteritid
Op til to dage
Batterikapacitet
4000 mAh
Styresystem
Android 8,1
Mål
155 x 73,9 x 7,8 mm
Vægt
180
Fingeraftrykslæser
På forsiden
Kamera
40 MP, 20 MP sort/hvid & 8 MP telephoto
Udskifteligt microSD-kort
Nej