Doro 8040
Doro 8040 er en smartphone - bare uden alt det tekniske. Her er der skåret ind til benet, så man får de mest essentielle funktioner og indstillinger.
Doro er et svensk firma, som har specialiseret sig i at fremstille helt enkle og “gammeldags” mobiltelefoner med lille skærm, fysiske knapper og med noget begrænsede funktioner – med ældre brugere for øje.
Telefonen Doro 8040 følger samme opskrift, men den har faktisk de funktioner, som man kan forvente af en moderne smartphone i 2018. Telefonen byder eksempelvis på stor skærm, apps, internetadgang og udmærkede kameraer på for- og bagside.
Telefonen er holdt i plastik og føles holdbar. Skærmen måler fornuftige fem tommer, hvilket gør, at det er nemt at se det meste – også selvom man måske ikke har det bedste syn. Ikoner og fysiske knapper på telefonen store og tydelige.
Skåret ind til benet
Selve menuerne er skåret ind til benet. Det betyder, at man ikke umiddelbart har adgang til de traditionelle indstillinger i Android, men i stedet bliver præsenteret for de vigtigste: Lyd, startskærm, internet og alarmer, for at nævne et par stykker.
Kameraet fungerer fint, så længe der er masser af lys. Telefonen har desuden en dedikeret kameraknap. Derudover har telefonen også en nødhjælpsknap på bagsiden. Den kan indstilles til at sende en besked eller ringe op til et nummer med det samme, når man trykker på knappen, hvis man skulle komme i bekneb.
Generelt er telefonen fin til at læse nyheder, tjekke mails og Facebook og se lidt video – men kæmper med tungere opgaver. Et stort plus er docken, som både lader telefonen op og giver adgang til eksempelvis klokken og visning af billeder.
Find laveste pris:
+ Billig
+ Docken er smart
+ God størrelse
– Kameraet kunne være bedre
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Doro 8040 er et fornuftigt valg for dem, der gerne vil have en relativt simpel telefon, men som samtidig gerne vil kunne gå på nettet, tage billeder og bruge apps som Google Maps i ny og næ.
Specifikationer
- Mærke
- Doro
- Processor
- MTK MT6738
- Hukommelse (RAM)
- 2GB RAM
- Lagerplads
- 16 GB
- Skærmstørrelse
- 5 tommer
- Skærmopløsning
- 1280 x 720 pixels
- Tilslutninger
- Udgang til headset, micro-usb og mulighed for tilslutning af dock
- Batterikapacitet
- 2920mAh Li-ion
- Styresystem
- Android 7.0
- Netværk
- 4G
- Mål
- 148 x 70 x 9.5 mm
- Vægt
- 165 gram
- Fingeraftrykslæser
- Nej
- Kamera
- 8 megapixel kamera med blitz og video
- Udskifteligt microSD-kort
- Ja