Så snart du har sat tastaturet til pc'en, lyser det op i et flot regnbuefarvet mønster.

Surefire Kingpin M2

KingPin M2 er et godt og solidt tastatur, som vil gøre både computerspillere og Word-entusiaster tilfredse.

af Morten Skeldal Østergaard #Tastatur #SureFire
7.8

Gode tastaturer kan snildt koste over 1.000 kroner, men Surefire KingPin M2 er et udmærket tastatur til en pris, der ikke vælter budgettet.

KingPin M2 virker, så snart du har sluttet det til USB-porten på computeren. Tasterne lyser op i alle regnbuens farver, og du kan bare gå i gang med at skrive.

Lyset i tasterne indstilles hurtigt med nogle genvejstaster på selve tastaturet, så det er egentlig slet ikke nødvendigt at hente det meget basale indstillingsprogram fra Surefires hjemmeside. Der er dog en del genveje til styring af lyset, som er svære at gætte sig frem til, så det er en god idé at hente manualen i PDF-format fra samme hjemmeside.

Tasterne giver klar og tydelig feedback, så du kan mærke, når de er trykket i bund, og tastetrykket ledsages af et behagelig lille kliklyd. Det er et tastatur, der virker fint til både spil og indtastning af lange tekster.

Som en lille detalje til folk, der holder ekstra meget af kulørt lys i deres computerudstyr, er der også en LED-stribe i hver ende af KingPin M2, så bordet oplyses under tastaturet.


+ Gode taster

+ Lav pris

– Skrabet indstillingsprogram

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

KingPin M2 er et godt og solidt tastatur, som vil gøre både computerspillere og Word-entusiaster tilfredse.

Specifikationer

Mærke
SureFire
Forbindelse
USB
Lys i taster
Ja
Kabelængde
1,8 meter