Steelseries Apex M500

Steelseries Apex M500

Solide mekaniske taster kan gøre dig hurtigere til at skive på pc'en.

af #Tastatur #SteelSeries
8.8

Steelseries har mange års erfaring med at bygge mus, tastaturer og andet udstyr, der især er populært blandt computerspillere. Apex M500 minder på mange måder om et klassisk IBM-tastatur med numerisk tastatur og markante kliklyde, hver gang en tast bliver trykket ned. Det er med andre ord bygget til at holde i mange år, og kan retfærdiggøre den relativt høje pris.

Der er ingen overflødige knapper, som mange multimedietastaturer har. Du kan dog sagtens indstille funktionstaster til at kontrollere musik- og videoafspillere på din pc – og definere makroer til særlige opgaver i Windows, programmer og spil. For at indstille tastefunktioner, skal du bruge programmet Engine 3 – også fra Steelseries – der ikke er helt enkelt at bruge.

De mekaniske taster på Apex M500 bruger Cherry MX-knapteknologi, der hurtig, præcis og langtidsholdbar. De er samtidig tunge, men det gør dig faktisk hurtigere på tastaturet, i forhold til et billigt og let tastatur.

Et klart blåt lys lyser tasterne op, så det også er nemt at bruge i lokaler med dæmpet belysning. Du kan slå lyset fra eller vælge en af fire lysstyrker med to funktionstaster.

Apex M500 tilsluttes din pc med et USB-kabel, der er fastgjort på undersiden. Her finder du også det smarte system, til at få orden på kablet. Det består ganske enkelt af tre kanaler, der passer til kablet, som du så kan føre ud fra midten, venstre eller højre side, så det generer mindst muligt det, du ellers har på skrivebordet.

Steelseries Apex M500 kan købes her via Pricerunner.

Konklusion

Steelseries Apex M500 er tungt, solidt og udstyret med originale mekaniske Cherry MX-taster, der gør tastaturet til et super godt skriveredskab

Specifikationer

Mærke
SteelSeries
Forbindelse
USB
Antal taster
104
Lys i taster
Ja
Kabelængde
2 meter
Andet
Mekaniske Cherry MX-taster