SteelSeries Apex 9 Mini
Apex 9 Mini er kun lidt over 29 centimeter bredt, og det er perfekt til små skriveborde.
SteelSeries Apex 9 Mini er, som navnet antyder, et ganske lille tastatur. Hvis du kan nøjes med lidt færre taster end sædvanligt, er det nu alligevel et usædvanlig vellykket skriveredskab.
SteelSeries proklamerer på æsken, at tastaturet kun er 60 procent af størrelsen på et almindeligt tastatur med numeriske taster. Det ses tydeligt, for tasterne går næsten helt ud til kanten af den ramme, de er monteret i, og der er næsten ikke andre taster end tal og bogstaver. Det er ikke et tastatur, der optager ret meget plads på skrivebordet.
Tasterne er ekstremt hurtige i opfattelsen. De giver et diskret lille klik, når du trykker dem i bund, men det faktisk ikke en fysisk kontakt, der registrerer trykket. Det sker i stedet ved, at en lysstråle nede under tasten afbrydes, og det gør både tasterne hurtigtopfattende og langtidsholdbare – helt op til 100 millioner tastetryk, lover producenten.
Den optiske kontakt betyder også, at du selv kan styre, hvor følsomme tasterne er. Hvis du vælger den mest følsomme indstilling, kan du knapt nok hvile fingrene på tasterne, uden at tastaturet opfatter det som et tastetryk. Det er nok mest spilfolket, der vil sætte pris på et så “nervøst” tastatur. Heldigvis kan tasterne også ændres til en mere afslappet indstilling.
Tasterne har en fin, mat overflade, der føles godt under fingerspidserne. Lyset nedefra er jævnt fordelt både under og rundt omkring tasterne, og du kan nemt indstille lyseffekter i Apex 9 Mini med SteelSeries overskuelige Windows-program til formålet.
+ Gode taster
+ Alsidige optiske kontakter
+ Fylder meget lidt på skrivebordet
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Apex 9 Mini er kun lidt over 29 centimeter bredt, og det er perfekt til små skriveborde.
Specifikationer
- Mærke
- SteelSeries
- Forbindelse
- USB-kabel
- Lys i taster
- Ja
- Kabelængde
- 1,8 meter