Tastaturets lys er meget synligt, men du kan regulere det med indstillingsprogrammet.

Roccat Vulcan 120 AIMO

Roccat Vulcan 120 AIMO er et effektivt og flot skriveredskab. Kun den lidt discountagtige håndledshviler trækker helhedsindtrykket ned.

af Morten Skeldal Østergaard #Tastatur #Roccat
9.1

Det ser ud, som om vrangen er blevet vendt ud på tastaturet, men Roccat Vulcan 120 AIMO virker nu fint alligevel. Det lidt særprægede tastatur består af en lang aluminiumsplade med tasterne placeret oven på. Det giver frit udsyn til mekanikken inde i tasterne, så tastaturet får et råt, industrielt udseende.

Der strømmer lys ud gennem hver tasts gennemsigtige skal, og det lyser tastaturet effektivt op. I et normalt tastatur strømmer lyset nedefra og op, med i Vulcan 120 AIMO sender tasterne det ud til alle sider. Du kan styre mønsteret i lyset ved hjælp af Roccats udmærkede indstillingsprogram, og der er mange muligheder for at skabe flotte effekter, hvis man er til den slags.

Selv om man godt kunne få mistanke om, at Vulcan 120 AIO havde størst fokus på udseendet, så er det faktisk også et fremragende tastatur. Tasterne reagerer hurtigt og præcist, og det føles ikke helt så hårdt at skrive på, som et mere traditionelt mekanisk tastatur. Du kan taste lige så aggressivt, du lyster, og tastaturet bliver alligevel stående solidt plantet på bordet takket være sin høje vægt og nogle gode gummidutter på undersiden.

I øverste højre hjørne sidder en stor, sort knap, som du kan regulere computerens lydstyrke med. Den er nem at finde uden at flytte øjnene fra skærmen, og den giver lige tilpas modstand, når du drejer den rundt for at skrue op eller ned. Der er desuden en række medietaster, som du kan bruge ved at holde FN-tasten nede på tastaturet.

Der følger en håndledshviler med, som kan klikkes fast på tastaturet med magneter. Den sidder godt fast, og hjælper til at give en bedre skrivestilling, hvis du er typen, der skriver med 10 fingre på tastaturet, men den føles ikke helt lige så eksklusiv, som resten af tastaturet. Det er nemlig blot et aflangt stykke hårdt plastik i modsætning til de bløde håndledshvilere, som følger med andre toptastaturer.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Roccat Vulcan 120 AIMO er et effektivt og flot skriveredskab. Kun den lidt discountagtige håndledshviler trækker helhedsindtrykket ned.

Specifikationer

Mærke
Roccat
Forbindelse
Kabel
Lys i taster
Ja
Kabelængde
1,8 meter