Du kan selv indstille tastaturets lys, som du vil have det.

Razer Blackwidow V4 Pro

Blackwidow V4 Pro er et stort tastatur med fremragende taster og kulørt lysshow for alle pengene.

af Morten Skeldal Østergaard #Tastatur #Razer
9.1

Razer Blackwidow V4 Pro er tastaturet for dig, der stiller lidt større krav end gennemsnittet til dit skriveredskab ved computeren.

Allerede da vi stillede tastaturet an på skrivebordet, kunne vi mærke, at det var tungt og solidt kram. Det fylder også en del med et numerisk tastatur i fuld størrelse i højre side og en stribe makrotaster ude i venstre side. De fem makrotaster kan du indstille til fx at udføre en serie kommandoer i et program eller spil.

Der er også multimedietaster til at styre afspilningen af musik eller video, og i øverste højre hjørne sidder en lille rulle, der kan skrue op eller ned for lyden. I modsatte hjørne sidder dog vores favoritfunktion: En drejeknap, som du kan indstille til at styre mange forskellige funktioner som fx at skifte mellem åbne programmer.

De almindelige taster reagerede lynhurtigt. Når vi skrev, havde vi hele tiden en klar fornemmelse af, hvornår tasterne var presset i bund, så vi vidste, at vores tastetryk var blevet opfattet af Blackwidow V4 Pro.

Det er første gang, vi har set en aftagelig håndledshviler med indbygget LED-lys. Her kan man måske nok diskutere nødvendigheden af kulørt lys i 16,8 millioner nuancer i en ergonomisk kunststofpude, men flot ser det i hvert fald ud, og vi har ingen indvendinger, så længe puden tjener sit primære formål og aflaster håndleddene.

Selve tastaturet er også godt belyst både i tasterne og på undersiden. Det samlede resultat er ret imponerende, når tastaturet lyser op i et halvmørkt hjemmekontor.


+ Gode taster

+ Praktisk drejeknap

– Kræver et STORT skrivebord

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Blackwidow V4 Pro er et stort tastatur med fremragende taster og kulørt lysshow for alle pengene.

Specifikationer

Mærke
Razer
Forbindelse
USB-kabel
Antal taster
104
Lys i taster
Ja, meget
Kabelængde
2 m