Logitech Pop Keys
Pop Keys er et kulørt tastatur for alle dem, der holder af at indsætte emojis, når de skriver.
Logitech Pop Keys ligner ikke andre tastaturer, vi har testet. Den udgave, vi lånte til test, havde en blanding af sorte, grå og skriggule taster – og Esc-tasten havde endda fået et skinnende lag guldlakering.
Ude i højre side sidder fem særlige emoji-taster. Det er de små billedtegn, som man kan bruge til at vise følelser, når man udtrykker sig på de sociale medier eller i en mail. De fire øverste emoji-taster sætter en emoji ind i den tekst, du er i gang med, mens den sidste åbner emoji-oversigten i Windows. Du kan selv pille tasterne af og skifte dem ud med nogle andre, som følger med i kassen. I tastaturets indstillingsprogram til Windows skal du så bare sørge for at udskifte emojien, der er koblet til tasten, så de svarer til hinanden.
Tasterne sidder højt hævet som på en gammel skrivemaskine. Det betyder også, at det er nemmere at skrive med to stive pegefingre end med alle ti fingre hvilende på tastaturet. Hvis du forsøger dig med blindskrift, kommer du nemt til at trykke to taster ned på samme tid.
Pop Keys benytter Logitech Bolt til at få forbindelse til pc’en. Bolt er en lille USB-adapter, som også virker med nyere Logitech-mus, så du kan nøjes med at bruge én USB-port, selv om du har to trådløse produkter.
Hvis du hellere vil bruge en Bluetooth-forbindelse, kan du også det. Du kan have tastaturet koblet sammen med op til tre enheder og skifte mellem dem med et hurtigt tryk på en af F-tasterne i øverste række.
Pop Keys er forholdsvis tungt, og tasterne stritter så langt ud, at tastaturet egner sig dårligt til at blive taget med i en taske. Det er beregnet til at stå og stråle på et stilfuldt skrivebord.
+ Nemt udskiftelige taster
+ Særlige emoji-taster
– Svært at skrive blindskrift
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Pop Keys er et kulørt tastatur for alle dem, der holder af at indsætte emojis, når de skriver.
Specifikationer
- Mærke
- Logitech
- Forbindelse
- Bluetooth eller USB-adapter
- Antal taster
- 96
- Lys i taster
- Nej