Logitech G413 SE
Hvis du skal have et godt tastatur uden en masse ekstrafunktioner, er Logitech G413 SE ikke noget dårligt bud.
Logitech-tastaturet G413 SE er et fint allround tastatur med sin solide aluminiumskrop og gode, mekaniske taster.
Tasterne er belyst nedefra med ensartet, hvidt lys. Der er altså ingen regnbuefarver her, og lyset kan ikke styres med Logitechs sædvanlige Windows-program. Du får heller ingen særlige funktionstaster eller tilbehør som håndledshviler. Det nærmeste vi kommer ekstraudstyr er øen med de numeriske taster helt til højre på tastaturet.
Du får på den anden side fornøjelsen af 104 kvalitetstaster, hvor både hver enkelt tasts plastikkappe og kontakten under den er af en bedre kvalitet, end man skulle forvente til prisen. Tasterne fungerer fint til både spil og indskrivning af masser af tekst, men du skal være indstillet på, at de langt fra er lydløse. Det kan virkelig høres, når du skriver løs.
Kablet er ikke beklædt med stof som på lidt dyrere tastaturer (og også nogle billigere). Stofkabler giver et mere eksklusivt indtryk, og de beskytter samtidig kablet mod knæk og sammenfiltring.
Vi er stødt på billigere tastaturer, som giver flere muligheder og nogenlunde skriveoplevelse som G413 SE, så det er en god idé at tage et kig her i Testzonen, hvis du er på udkig efter et godt og billigt tastatur.
+ Passende pris
+ Solid aluminiumsramme
– Kun de mest basale funktioner
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Hvis du skal have et godt tastatur uden en masse ekstrafunktioner, er Logitech G413 SE ikke noget dårligt bud.
Specifikationer
- Mærke
- Logitech
- Forbindelse
- G413 SE
- Antal taster
- 104
- Lys i taster
- Ja, hvidt lys
- Kabelængde
- 1,8 meter