Omslaget har stropper, der holder din tablet på plads.

Deltaco TB-137

Deltacos tastatur og omslag er praktisk tilbehør til din tablet.

af #Tastatur #Deltaco
7.2

En af de vigtigste egenskaber ved et Bluetooth-tastatur er, at det skal kunne tages med på farten.

Det lever Deltaco TB-137 til fulde op til. Faktisk består TB-137 af to dele: et lille og let Bluetooth-tastatur samt et omslag i imitereret læder, som både kan beskytte tastaturet og din tablet.

Tastaturet er i sig selv ikke så imponerende. Det er en anelse for lille til 10-fingerskrift, og jeg kom ofte til at låse min tablet, fordi der sidder en låseknap, hvor slettetasten plejer at sidde. Hele den øverste række taster er nemlig dedikeret til funktioner som start og stop af musik og andre genveje. Genvejstasterne virker både på iPad og Android, selv om tastaturet sælges som rent Android-tilbehør.

TB-137 er ikke verdens mest solide tastatur. Jeg vred lidt i hjørnerne, og tasturet kunne bøjes faretruende langt bagover. Når det sidder i sit omslag, er det dog ikke noget problem. Magneter holder tastaturet godt på plads, og der er stropper til at at montere en tablet på op til 10 tommer. I opslået tilstand virker det næsten som en (meget lille) bærbar pc, og når du er færdig med at arbejde, så har omslaget en ekstra strop, der kan trækkes om på bagsiden, så tablet og tastatur holdes godt på plads under transport. Overordnet set så får du ret meget for en ikke særlig høj pris her.

 

Find laveste pris her:

www.pricerunner.dk

+ Magneter holder tastaturet fast

+ Praktisk omslag

– Tastaturet er ret spinkelt

Konklusion

Deltacos tastatur og omslag er praktisk tilbehør til din tablet.

Specifikationer

Mærke
Deltaco
Forbindelse
Bluetooth
Lys i taster
Nej