ASUS ZenPad 3s 10

En rigtig god tablet med masser af motorkraft og lækkert design, der egner sig perfekt til videosamtaler, læsning og spil.

af #Tablet #ASUS
8.9

Hvis du står og mangler en ny tablet, men savner et rigtig godt alternativ til de populære iPads, så er Asus Zenpad 3s 10 et glimrende bud. Den ser godt ud, den er hurtig, men den koster til gengæld også derefter.

Lækker skærm
Asus’ nydelige tablet er udstyret med en knivskarp skærm. Den er derfor oplagt helt til læsning, surf på internettet, Facebook og Twitter. Men den har bestemt også motorkraft nok til at spille spil og videoer i høj kvalitet. Den har også fingeraftrykslås, som gør den hurtig at åbne op for og sværere for uvedkommende at skaffe sig adgang til.

God til videosamtaler
Zenpad 3s 10 har en god størrelse, og den vejer hverken for lidt eller for meget. Den er behagelig at sidde med, om den så ligger på skødet eller mellem hænderne. Skærmen er vældig god til at samle fedtfingre til sig, men det er et onde, de fleste tablets døjer med, og det er alligevel ikke noget, man lægger mærke til, når skærmen er tændt.

Det ydre kamera kunne være af højere kvalitet, mens det indadvendte kamera faktisk overrasker ret positivt med kvaliteten, og derfor egner sig rigtig godt til video-opkald.

ZenPad 3s 10 kan købes her

Konklusion

Alt i alt er Zenpad 3s 10 en glimrende og skarpt designet tablet. Den er ikke billig, men den er af høj kvalitet og er et godt alternativ til Apples og Microsofts tablets.

Specifikationer

Mærke
ASUS
Processor
Hexa-core (2x2.1 GHz & 4x1.7 GHz)
Hukommelse (RAM)
4 GB
Lagerplads
32GB
Skærmstørrelse
9,7 tommer
Skærmopløsning
1536 x 2048
Batteritid
Op til 10 timer
Batterikapacitet
Li-Po 5900 mAh battery (22 Wh)
Mål
240.5 x 163.7 x 7.2 mm
Vægt
430 gram
Kamera
Ydre: 8 MP. Indre: 5 MP.
Udskifteligt microSD-kort
Ja, op til 256GB
Netværk
Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, WiFi Direct, hotspot