I modsætning til en papirbog tager Kindle Paperwhite Signature Edition ikke skade af at blive våd.

Amazon Kindle Paperwhite Signature Edition

Kindle Paperwhite Signature Edition er en fremragende ebogslæser – især hvis du læser bøger på engelsk.

af Morten Skeldal Østergaard #Tablet #Amazon
9.1

Hvis du læser bøger på engelsk, er Kindle Paperwhite Signature Edition en af de bedste ebogslæsere, du kan anskaffe dig.

Amazon har over 15 års erfaring med at fremstille ebogslæsere og det kan mærkes i både den fysiske udformning og Kindle Paperwhites gennemarbejdede styresystem.

Skærmen er på 6,8 tommer og har en kontrast, der minder lidt om en papirbog trykt på ubleget genbrugspapir. Vi kunne fint læse på skærmen under alle lysforhold. Baggrundsbelysningen indstilles automatisk baseret på lyset fra dine omgivelser – en funktion, som du kun får i Signature-udgaven af Kindle Paperwhite.

Du kan tage Kindle Paperwhite med i badekarret eller på stranden, hvis du skulle få lyst til det, for den kan tåle at ligge under to meter vand i op til en time eller i 25 cm saltvand i op til tre minutter.

Ifølge Amazon kan batteriet holde ebogslæseren i gang i op til 10 uger, men det er lidt svært at efterprøve, for batteritiden svinger meget, alt efter hvor længe du læser hver dag, og hvor meget du bruger skærmens baggrundsbelysning. Efter to ugers spredt læsning havde vi lidt over 50 procent tilbage på batteriet, så du behøver i hvert fald ikke bekymre dig om at løbe tør for strøm i tide og utide. Signature-udgaven af Kindle Paperwhite har trådløs opladning, så hvis du har en trådløs oplader til din telefon, kan du uden videre bruge den sammen med ebogslæseren.

Kindle Paperwhite virker bedst med Amazons egens bogbutik, men du kan forholdsvis nemt sende bøger på andre sprog end engelsk til ebogslæseren. Den har nemlig sin egen mailadresse, som du blot skal sende de ønskede filer til, og kort efter dukker bøgerne op i din “bogreol” på Kindle Paperwhite.


+ God kontrast

+ Vandtæt

– Engelsk bogbutik

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Kindle Paperwhite Signature Edition er en fremragende ebogslæser – især hvis du læser bøger på engelsk.

Specifikationer

Mærke
Amazon
Lagerplads
32 GB
Skærmstørrelse
6,8"
Skærmopløsning
1648 x 1236 pixels
Batteritid
Op til 10 uger
Tilslutninger
USB-C
Mål
17,4 x 12,5 x 0,81 cm
Vægt
208 g