Xiaomi Smart Band 9 Active
Du får en god, lille helbredsmåler til en meget attraktiv pris her.
Smart Band 9 Active er en fin løsning, hvis du vil måle dine fysiske aktiviteter og holde øje med dit helbred uden at bruge et par tusinde kroner på et smartwatch.
Den billige helbredsmåler har en stærk silikonerem med masser af indstillingshuller, så den passer til langt de fleste håndled. Skærmen er lige tilpas stor til at vise de målinger, du har brug for, og der er en flot kontrast mellem den kulsorte baggrund og de hvide tal. Den er desuden så lysstærk, at den er nem at aflæse, når du er ude i solen.
Skærmen reagerer hurtigt, når du rører ved den, og menuerne er nemme at finde rundt i, så du hurtigt kan starte en måling af fx din gåtur. Du får selvfølgelig ikke noget, der minder om et Apple Watch til denne lave pris, så du må blandt andet undvære indbygget GPS.
Vores pulsmålinger med Smart Band 9 Active var næsten identiske med dem, vi fik fra en mere avanceret måler spændt om overarmen. Den automatiske søvnanalyse var på den anden side ikke så pålidelig, og den angav flere gange tidsrum, hvor vi havde været vågne, som let søvn.
Under normal brug fik vi lidt over en uge på batteriet. Det er ret godt klaret af den lille, billige helbredsmåler.
+ Fantastisk pris
+ Flot skærm
– Svingende søvnmålinger
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Du får en god, lille helbredsmåler til en meget attraktiv pris her.
Specifikationer
- Mærke
- Xiaomi
- Skærmstørrelse
- 1,47"
- Skærmopløsning
- 320 x 172 pixels
- Batteritid
- Cirka ni dage
- Vægt
- 16,5 g
- Virker med
- Android, iOS