Skridttælleren i den nederste cirkel viser, hvor langt du er fra dit daglige mål.

Withings Steel HR

Bag det gammeldags ydre gemmer sig en masse vellykkede funktioner til at måle din aktivitet og dit helbred.

af Morten Skeldal Østergaard #Smart Watch #Withings
8.4

Steel HR ligner overhovedet ikke et smartwatch, men det tilsyneladende analoge viser-ur kan blandt andet måle din puls og tælle dine skridt.

På bagsiden sidder pulssensoren, som løbende holder øje med, hvordan dit hjerte slår. På den måde ved uret, om du er i gang med at dyrke motion eller om du er faldet i søvn. En lille, sort cirkel gemmer på en skærm, hvor du kan følge med i urets målinger. Det er ikke så nemt som på en berøringsfølsom skærm, for du har kun en enkelt knap på siden af uret til at styre de mange muligheder med: Et hurtigt tryk skifter til næste funktion, og et langt tryk vælger det menupunkt, der står på skærmen. Det fungerer efter hensigten, men er lidt omstændeligt.

Det bliver meget bedre, når dine målinger overføres trådløst til Withings-app’en på din telefon. Her får du et bedre overblik over fx dine søvnmønstre gennem en hel måned eller dine seneste løbe- og gåture.

I app’en kan du også indstille et dagligt mål for hvor mange skridt, du vil tage. Du kan hele tiden følge med i, hvordan du klarer dig, for en lille viser på uret viser dine fremskridt i procent af det mål, du har sat dig. Vi vil anbefale at købe et ur med en hvid urskive, for den model, vi lånte, havde en sort skive, som gjorde det meget svært at tyde både skridttællerskiven og de små minutmarkeringer.

Steel HR har en helt eminent batteritid. Vi testede uret gennem 10 dage, og der var stadig cirka næsten 50 procent tilbage på batteriet. Det er der ikke mange smartwatches, der kan præstere.

Når det er tid til genopladning, skal uret blot lægges på en rund lader, der passer bag på uret. Forbindelsen virker lidt vakkelvorn, og det ville have været rart med et par magneter til at holde uret og laderen sammen.


+ Ekstrem batteritid

+ Mange funktioner skjult i et viserur

– Vakkelvorn oplader

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Bag det gammeldags ydre gemmer sig en masse vellykkede funktioner til at måle din aktivitet og dit helbred.

Specifikationer

Mærke
Withings
Skærmstørrelse
12,1 mm
Skærmopløsning
36 x 72 pixels
Batteritid
Op til 25 dage
Vægt
39 g
Virker med
iPhone og Android
Andet
Urskive: 36,3 mm