Test af TomTom Spark 3

TomTom Spark 3

Hold styr på dine løbeture med dette utroligt effektive GPS-ur

af #Smart Watch #TomTom
9.2

TomTom Spark 3 er det seneste i en række af GPS fitness-ure lavet af GPS-firmaet. Uret er lavet både som en assistent til din træning, men også som en daglig tracker, der tæller dine skridt, aktive timer og din søvn.

Spark 3 sidder i en gummirem, der sidder godt på håndledet. Tre låse på remmen sørger for, at der absolut ingen mulighed er for, at uret sætter sig løst eller ryger af.

Spark 3 kan spore GPS i hele 11 timer inden opladning, og kan holde over tre uger i brug som et normalt ur med skridttæller og lignende. I hele min testperiode på cirka to uger, var jeg kun nødt til at lade uret op én gang hen mod slutningen.

Opladning foregår med et kabel til pc’en. Her installerer du også et program til din pc, der automatisk henter oplysningerne om dine sidste løbeture, når du kobler uret til.

Kablet, som forbindelsen sker med, sidder til gengæld også så godt fast til uret, at jeg troede at jeg skulle flå hele konstruktionen fra hinanden, første gang jeg skulle tage kablet af igen.

Når det kommer til selve løbeturen er Spark 3 ubegribeligt simpelt at bruge. GPS’en blev fundet på cirka 20 sekunder, hvilket er i den meget hurtige ende blandt fitness-ure. Selve løbet kan startes med to tryk på en retningsknapperne, med utroligt mange ekstra indstillinger som løbeprogrammer, forudplanlagte ruter og mere, for den mere rutinerede løber.

Uret blev afslutningsvist lånt ud til en triatlet og Ironman, der efter en løbetur med Spark 3 var lige så imponeret over, hvor simpelt og effektivt uret er, som jeg var.

 

Find Spark 3 billigst her.

+ Hurtig GPS

+ Lang batteritid

+ Simpelt og effektivt for både nybegyndere og rutinerede brugere

– Irriterende kabel

Konklusion

TomTom Spark 3 gør alt det, som et fitness-ur skal kunne, og gør det let tilgængeligt for både den rutinerede og den urutinerede.

Specifikationer

Mærke
TomTom
Skærmstørrelse
22x25 mm
Skærmopløsning
144x168
Lagerplads
4 GB
Batteritid
25 days (Watch mode) 11 hours (GPS)
Vægt
50 g