Du styrer urets menuer ved at trykke på skærmen. Knappen på siden hopper et menupunkt tilbage.

Fitbit Charge 4

Fitbit Charge 4 holder godt øje dit helbred og viser sine målinger på din telefon på en overskuelig måde.

af Morten Skeldal Østergaard #Smart Watch #Fitbit
7.9

Det lille, fikse armbånd, Fitbit Charge 4, registrerer dine bevægelser i løbet af dagen og giver dig et godt overblik over dit fysiske aktivitetsniveau.

Armbåndet skal forbindes trådløst til din smartphone, men sammenkoblingen mellem Charge 4 og Fitbit-app’en kunne næsten ikke være nemmere. App’en skal bare være åben, når du tænder uret første gang. Så finder de to automatisk hinanden og udveksler oplysninger.

Selv om Fitbit Charge 4 ikke syner af meget på armen, så kan det alligevel samle en solid mængde data. Det tæller fx dine skridt og måler din puls, og hvis du vil løbe eller gå en tur kan du også bruge den indbyggede GPS til at registrere din rute og dit tempo undervejs.

Skærmen er sort/hvid og nem at aflæse. Du kan vælge mellem flere forskellige visninger, så du fx hele tiden kan se dagens skridttal, hvis du har lyst til det. Skærmen er ikke så stor, men der er alligevel plads til både klokkeslæt, dato, puls og antal gåede skridt på samme skærmvisning.

Skærmen er som udgangspunkt slukket, men den tændes, hvis du holder armen op foran dig. Det virker ikke hver gang, men du kan også trykke på knappen på siden af uret for at tænde skærmen. Det burde dog ikke være en tohåndsmanøvre at se, hvad klokken er.

Fitbit Charge 4 holder også øje med dine bevægelser og din puls, mens du sover, og kan på den måde give et ret præcist billede af dit søvnmønster natten igennem. Du kan både se, hvor længe du har sovet, og hvornår du har befundet dig i søvnens forskellige faser. Når du vågner udregner app’en en vurdering af nattens søvnkvalitet på en skala fra 1 til 100. Der kan let gå sport i at få en rigtig god nats søvn, og det er sjovt at eksperimentere med mørklægning af rummet eller åbent kontra lukket vindue, og se hvilken effekt det har.

Telefon-app’en er desværre på engelsk, men de fleste målinger vises med et enkelt ord som sleep eller distance, så det er til at finde rundt, selv om man ikke skulle være ekspert i fremmedsprog.


+ Masser af målinger af dit helbred

+ Holder øje med din søvn

– Skærmen tænder ikke altid, når den skal

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Fitbit Charge 4 holder godt øje dit helbred og viser sine målinger på din telefon på en overskuelig måde.

Specifikationer

Mærke
Fitbit
Batteritid
7 dage, 5 timer med GPS aktiveret
Vægt
26 gram
Virker med
Android og iPhone