Samsung CF591

Samsung CF591

Ny buet skærm fra Samsung er perfekt til film på din pc.

af Anders Daugaard #Skærm #Samsung
8.4

Du bliver ikke længere flået økonomisk, hvis du køber en stor skærm med opløsning højere end Full HD. Derfor er det overraskende – og skuffende – kun at finde denne HD-opløsning i Samsung CF591. Der er dog andre væsentlige kvaliteter i den 27 tommer skærm, som er buet.

En buet skærm kan give en følelse af, at du bliver omfavnet af skærmbilledet, der virker større og bredere. Det giver især god mening, hvis du ser film på pc’en. Efter flere dages test, er det faktisk en noget flad fornemmelse at vende tilbage til en skærm, der ikke er buet. Den tynde ramme om skærmen er med til at styrke den stilrene oplevelse, når du ser film eller bare surfer på nettet eller skriver dokumenter.

Skærmen kan vippes frem og tilbage. Desværre er det ikke muligt at justere skærmens højde, og der er ingen skruehuller på bagsiden til at hænge skærmen op på væggen. Det begrænser de ergonomiske muligheder.

Samsung CF591 tilsluttes din computer via HDMI, DisplayPort eller D-Sub – et udvalg, der burde være tilstrækkelig for de fleste. Portene sidder på skærmens bagside, hvor der også sidder et lille joystick nederst i det ene hjørne. Med den er det meget enkelt at navigere i skærmmenuen, hvor du blandt andet justerer skærmbilledets lysstyrke, kontrast og skarphed. Det er dog begrænset, hvad der findes af indstillinger i menuen.

Farverne på skærmen er klare og præcise, og tekst og billeder står tydeligt på skærmen. Kombinationen af opløsningen og skærmstørrelsen betyder dog, a billedet ikke står knivskarpt, hvis du ser godt efter.

Prisen er i den høje ende, og du kan sagtens finde gode alternativer og samtidig spare omkring 1.000 kroner, hvis du bare vil have Full HD på en 27 tommer skærm.

Samsung CF591 kan købes her via Pricerunner.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Samsung CF591 med buet skærm gør klart en behagelig forskel ved film og spil. Bruger du mest din pc til at besøge hjemmesider og tjekke e-mail, er der ingen grund til at vælge en buet skærm.

Specifikationer

Mærke
Samsung
Størrelse
27 tommer (68,6 cm)
Opløsning
1920 x 1080
Kontrast
3000:1
Lysstyrke
250cd/m2
Format
16:9
Tilslutning
HDMI, DisplayPort, D-Sub
Højttalere
Ja
Betragtningsvinkel
178°/178°
Elforbrug
45W/0,3W (i brug/standby)
Responstid
4 ms
Mål
61,4 x 36,3 x 13,3 cm (uden stander)
Vægt
4,4 kg (med fod)