Samsung C27RG50FQU
Samsung er gået efter at lave en billig skærm til computerspil, og det er stort set lykkedes.
Samsungs nye, buede 27-tommer har flotte specifikationer til en tiltrækkende pris, men man kan også se, at der er sparet hist og pist.
Der er lagt størst vægt på at levere et flot skærmbillede, og det kan ses. Computerspillere kan fx glæde sig over en opdateringshastighed på hele 240 Hz, og billedet står flot og velbelyst.
Opløsningen er kun Full HD. I en skærm på denne størrelse betyder det, at du kan se individuelle pixels i fx bogstavernes kanter, når du har hovedet omkring 30 cm fra skærmen. Den forholdsvis lave opløsning hænger ofte sammen med høj opdateringshastighed i en skærm, så hvis du ikke spiller på din pc, kan du gå efter et billede med højere opløsning til cirka samme pris i andre skærme.
Skærmens indstillinger styres med en lille styrepind i midten af bunden. Den er nem at finde, men menuen er ikke særlig brugervenlig at finde rundt i. Der er ikke nogen dedikeret tænd-/slukknap. Du er i stedet nødt til at trykke ned på pinden og holde den i et par sekunder, før skærmen slukker. Det ville altså have været nemmere med en dedikeret tænd-/slukknap, som vi kender det fra alle andre skærme.
Hele fodens underside har kontakt med bordet, så den bevæger sig ingen steder, når du tager fat i skærmen for at vippe den i en mere behagelig vinkel. Desværre er det så også det eneste, du kan gøre for at indstille skærmen rent fysisk. C27RG50FQU kan nemlig hverken drejes eller hæves og sænkes.
+ Høj opdateringshastighed
+ Står godt fast på bordet
– Ikke så brugervenlig menu
– Dårlige fysiske indstillingsmuligheder
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Samsung er gået efter at lave en billig skærm til computerspil, og det er stort set lykkedes.
Specifikationer
- Mærke
- Samsung
- Størrelse
- 27 tommer
- Opløsning
- 1920 x 1080 pixels
- Kontrast
- 3000:1
- Lysstyrke
- 300cd/m²
- Format
- 16:9
- Tilslutning
- 2 x HDMI 2.0, 1 x DisplayPort 1.2
- Paneltype
- VA
- Højttalere
- Nej
- Betragtningsvinkel
- 178°(H)/178°(V)
- Elforbrug
- 48 watt
- Responstid
- 4 ms
- Mål
- 61,7 x 36,6 x 6,1 cm
- Vægt
- 3,8 kg