Philips 27″ E-line 276E9QJAB
Monitor med 27 tommers diagonal og indbyggede højttalere.
Med en vægt på under fire kilo er denne 27-tommer skærm mærkbart i den lette ende. Skærmen monteres på sin fod med en fingerskrue, og har i øvrigt ingen fysiske indstillingsmuligheder. Der er et godt udvalg af tilslutninger: DisplayPort, HDMI, lyd og såmænd gode, gamle VGA. Der er en analog lydindgang og udtag til hovedtelefoner. Dertil kommer en ekstern strømforsyning i stil med dem til PC’er.
Det gør et godt indtryk, at kanten omkring skærmen er smal. Rent mekanisk er den faktisk meget smal, men billedet fylder ikke helt ud til den fysiske ramme. Foden er så enkel og billig, som det kan lade sig gøre, og holder ikke særlig godt fast på skærmen. Men den gør det nødvendige, og er bred nok til, at skærmen ikke risikerer at vælte.
Tilslutning og ibrugtagning er problemfri, og skærmen finder selv ud af, hvilken kabeltype, man bruger. De to digitale indgange overfører også lyd til de indbyggede højtalere – en oplevelse, vi god kunne undvære. Højtalerne lyder som blikdåser, bassen mangler helt, og stereoperspektivet er håbløst. Det kan være nyttigt i en snæver vending, men selv et lille højtalersæt eller en bærbar computer giver bedre lyd.
Genvej til gode farver
Umiddelbart er farverne ikke bemærkelsesværdige, udmærkede med en hældning til det kølige. Her benytter skærmen sig af et lille trick, der er skjult bag logoet: En omskifter tilpasser farvebalancen til den spille- eller arbejdssituation, man bruger. Det er simpelt, men det virker faktisk, og gør at skærmen giver en god farveoplevelse i ret forskellige situationer.
Vores målinger bekræftede de angivne tal for kontrast, lysstyrke og evnen til at vise sort. En kontrast på over 1000:1 er et godt resultat for en skærm i denne prisklasse. Det sikrer, at spil og film vises med god dybde i mørke nuancer. Tilsvarende er evnen til at vise et bredt udvalg af farver pæn til prisen, og skærmen lever (næsten) op til den angivne lysstyrke på 250 cd/m².
+ Masser af skærmareal
+ Kan give gode farver
+ Behageligt smal kant
– Ringe højtalere
– Ikke særlig robust
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
En fin skærm til budgetpris, med gode farver og stort skærmareal.
Specifikationer
- Mærke
- Philips
- Størrelse
- 27 tommer
- Opløsning
- 1920 x 1080 pixels (Fuld HD)
- Kontrast
- 1025:1
- Lysstyrke
- 243 cd/m²
- Format
- 16:9
- Tilslutning
- HDMI, DisplayPort, VGA
- Paneltype
- IPS
- Højttalere
- Stereo
- Betragtningsvinkel
- 178 grader
- Elforbrug
- 22 watt
- Responstid
- 5 ms
- Mål
- 61,4 x 22,0 x 46,5 cm
- Vægt
- 3,99 kg
- Andet
- Understøtter FreeSync